Og på pedal steel: Ralph Mooney
Kommentarer slået frahttp://www.youtube.com/watch?v=64-fltE47Jw
Der er pedal steel guitarister og så er der Ralph Mooney. Eller rettere: Var. For nu er den beskedne mester på instrumentet død i en alder af 82.
Gennem en årrække ornamenterede han Buck Owens’ og gennem en snes år Waylon Jennings sange så umiskendeligt, at det ikke er til at forestille sig ‘Under Your Spell Again’ og ‘Mammas Don’t Let Your Babbies Grow Up To Be Cowboys’ uden hans distinkte klang. Også Merle Haggard skylder hans pedal-arbejde en del.
Mooney stammede oprindeligt fra Oklahoma, men flyttede til Californien i 50′erne, hvor han begyndte som studiemusiker i Hollywood og grundlagde sit ry på plader med Wanda Jackson.
Hans spillestil blev en af murstenene i den såkaldte Bakersfield Sound og en vital inspiration for countryrock-grundlæggere som Poco, Byrds og Flying Burrito Brothers, og en guitarist som James Burton (Elvis Presley og Emmylou Harris) viste sin respekt for Mooney ved i 1968 at indspille et duetalbum med ham. En håndsrækning som var med til at gøre Mooney til ædru alkoholiker.
Ralp Mooney var instrumentalist før han var komponist, men han vil også blive husket for sin Hank Williams-inspirerede melodi, ‘Crazy Arms’, der blev en honky-tonk standard og et nummer et-hit på countrylisterne for Ray Price i 1956.
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]