Pandekager, gedelort og Esmann

2 Comments
Pandekager, gedelort og Esmann

Der er noget særligt meditativt over det at bage pandekager. Det tager den tid, det tager. Jeg foretrækker at vende mine med konstant tilførsel af så meget smør, at det minder om den tv-reklame, hvor en amerikansk muffins-producent forsikrer, at hun ikke kan forestille sig sine produkter uden lurpakket smør.

P1 er et godt akkompagnement til pandekagebagning. Men det hænder, at radioen stjæler opmærksomheden. Som f.eks. søndag, hvor der kom noget perverteret over at fremstille kaloriebomber, samtidig med at Frank Esmann i det andet program af sin serie, Brobyggerne, om et tidevandsskifte i dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik, var nået til Somaliland, det ikke-anerkendte land, hvor ingen ting kører som i olie endsige smør, men hvor fremtidshåb ikke længere er et fremmedord.

Med udgangspunkt i udenrigsminister Villy Søvndahls ord om en »ny realisme« i vores tilgang til de tredjeverdenslande, som ikke kender Hørup eller Grundtvig, så at sige faktatjekker Esmann, hvordan en mere aktivistisk, såkaldt ’nede-fra-og-op’-politik på området tager sig ud, fjernt fra Asiatisk Plads.

Det bringer ham fra de måske snart arbejdsløse piratjægere på ’Ivar Huitfeldt’ til Hargeisha og Berbera for at høre, vurdere og frem for alt sanse, om der er basis for en fremtid for demokratiet og ikke mindst befolkningen, her, hvor man kan se en ende på piraterne. Det spørgsmål besvarede programmet med et tøvende ja.

Vi nåede godt omkring, fra officielle røster over eksperter til manden på gaden, i dette tilfælde kvægmarkedet. En af de vendinger, der blev hængende, så den ikke lige kunne fjernes med en paletkniv, var ekspertcitatet om, at fremtidshåbet i Afrikas Horn er forankret i, om der er nok tålmodighed til stede fra magthavernes side. Det er nemlig en gammel sandhed, at afrikanske ledere har det med at blive mere autoritære jo mere deres autoritet undermineres.

Som radiofoniker evner Frank Esmann at formulere sig skarpt, ja, sarte sjæle vil kalde det polemisk, men aldrig så subjektivt, at der bliver noget at komme efter for en civilisationskriger som Marie Krarup (DF). Nye generationer vil måske finde hans tilgang old school-agtig. Det tror jeg ikke bekymrer ham. Han er nemlig ikke forældet. Han er bare engageret og udrustet med noget så medieumoderne som lige dele skepsis og nysgerrighed. Og kan med små midler få os til at mærke det gule støv fra vejene og lugte gedelorten på markedspladsen, samt sætte ting i tankevækkende relief uden partout at bøje dem i neon. F.eks. interviewede han Somalilands udenrigsminister, dr. Mohamud Abdillahi Omar, om bl.a. behovet for pragmatisme og truslen fra islamisk ortodoksi, alt i mens muezzinerne i baggrunden kaldte til bøn.

Frank Esmann har af en eller anden grund aldrig modtaget Krygerprisen. Var det ikke på tide?

Og mine pandekager? Ja, for første gang meget længe mistede jeg grebet om dem, og en af dem brændte på.

Brobyggerne, 2. afsnit. P1. Hele serien kan høres på www.dr.dk/podcast 

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR ©

Dette er en lidt længere version af den anmeldelse, der kan læses i dagens printudgave af Politiken.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    Klaus28. december 2012 - 13:35

    På juleferie, Torben? Faste læsere af bloggen savner dit bud på essentielle udgivelser fra året, der snart er gået…

    Godt nytår

  2. comment-avatar
    Torben Bille31. december 2012 - 10:19

    @Klaus: Ja, det skal jo også til. Jeg takker for tillid og smiger, men jeg får simpelthen ikke hørt nok til at kunne komme med et kvalificeret bud på årets bedste. Det ville virke for prætentiøst. Det overlader jeg til andre…

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top