Paul Anka gør det på sin måde

En af de mere mærkelige coverversioner er den, Paul Anka i 2005 lavede af Nirvanas generationshymne ‘Smells Like Teen Spirit’. Det mærkelige er sådan set ikke, at Anka, hvor bizart det end lyder, udsætter Kurt Cobains rockguitarklassiker for et swingende bigband, men at det lykkes ham at gøre sangen til sin. Se selv her.

Det lader sig kun gøre, fordi Paul Anka går ind i sangen med en autoritet som en Sinatra, og fordi den i morgen 70-årige Anka om nogen ved, hvordan det er at være formidler af tidens teenageånd.

Den så bare noget anderledes ud i de sene 50’ere, hvor Paul Albert Anka tog fra Canada og sine libanesisk-assyriske forældres restaurant til New York, hvor han over night i september 1957 blev popidol med sin egen sang, ‘Diana’; skrevet til hende, der babysittede hans mindre søskende.

Egentlig vaklede Anka mellem at ville være journalist eller jurist, og skulle siden vise talent for begge fag, men et sommerferiejob i Los Angeles gjorde den trettenårige Anka beruset af showbiz. Han skulle til skolen skrive en rapport om sit ophold. I stedet skrev han en sang, og fik med den ihærdighed, der siden skulle kendetegne ham, også udsendt den. Den floppede dog, og han tog hjem til Ottawa. Året efter vandt han en konkurrence om at samle flest etiketter fra Campbell-suppedåser. Gevinsten var en tur til Manhattan.

Under opholdet der skrev Anka bl.a. sangen til babysitteren. Han sang den for Sinatra-produceren Don Costa. Resten er pophistorie:

http://www.youtube.com/watch?v=fuTbB-d12A0

De følgende år blev Paul Anka et brugbart alternativ for de mange, idolhungrende teenagere, der fandt Elvis Presley for grænsesøgende og vulgær. Og i modsætning til manden fra Memphis skrev Anka selv de sange, han sang: ‘Lonely Boy’, ‘Put Your Head On My Shoulder’, ‘It’s Time To Cry’ og ‘Puppy Love’ gjorde ham ikke alene til idol i USA og Canada, men også i Italien (hvor man så sammenhængen med San Remo-sangkulturen), England samt ikke mindst Sverige.

Elvis Presley ville have haft godt af at ringe til Anka for et par staldtricks. Anka bestyrede nemlig selv sin forretning. Det gjorde ham hurtigt til millionær dengang det var noget at være i dollars. Desuden tog andre hans sange op. F.eks. skrev han Buddy Hollys sidste betydende hit, ‘It Doesn’t Matter Anymore’, og senere nød bl.a. Tom Jones godt af ‘She’s a Lady’ ligesom Donny Osmond kunne sige det samme om ‘Puppy Love’. Man regner med, at Anka har rettighederne til hen ved 900 sange; herunder de sange, han i 1993 indspillede med Michael Jackson.

Paul Anka var således økonomisk godt polstret mod den brådsø, The Beatles sendte ind over amerikansk popmusik i 1964-65. Han blev ikke, i modsætning til mange af sine kolleger, skyllet væk, men gik i dækning, ventende på bedre tider. De kom. I 70’erne hittede han med sange som ‘You’re Having My Baby’ og ‘Times of Your Life’.

Anka tilbagekøbte desuden udgivelsesrettighederne til sine gamle hits på et tidspunkt, hvor de lignede noget, der aldrig ville blive noget værd igen. I dag kan Anka leve godt af alene at genudgive sit bagkatalog, men udsender alligevel med mellemrum ret vitale plader.

Dagligt kan han også få sin revisor til at bekræfte, at det kunne betale sig at købe forlags- og oversættelsesrettighederne til en sang, han tilfældigt hørte på en ferie i Sydfrankrig i 1968. Han forvandlede Claude Francois’ ‘Comme d’habitude’ til ‘My Way’, foreslog den til Frank Sinatra og skrev pophistorie – igen.

Se mere på Paul Ankas hjemmeside.