Persbrandt udskyder show

Kommentarer slået fra

Mikael Persbrandt, som p.t. både kan ses på dansk tv som misantropisk, men vist nok følsom dum skid i Medicinmanden og i ny Bier-film, skulle til oktober i Stockholm have haft premiere på et one man show. Det er nu udskudt til januar 2011.

Årsagen er, ifølge svenske medier, at Persbrandt ikke selv har kunnet finde den røde tråd i showet. Derfor har han nu fået assistance af dramatikeren Peter Birro.

Persbrandts liv ligner ellers i sit både ydre og indre drama guf for enhver stykkeskriver. Birro fortæller dog til Svenska Dagbladet at showet gerne skulle blive lidt mere universelt, men, tilføjer vi herfra, forhåbentlig hverken politisk korrekt eller kedeligt.

Den 47-årige svenske skuespiller, som er det nærmeste skuespillet kommer rock & roll på disse breddegrader, deler i øvrigt hverdagen og to børn med den 15 år yngre Sanna Lundell (og den aldersforskel elsker formiddagsaviserne hinsidan). Og ja, hun er datter af en rock & roller, der i sine vel- eller skal vi sige afmagtsdage levede et liv, der får Persbrandt til at ligne en afholdenhedsapostel. Så mon ikke hun er vant til lidt af hvert?

Fader Uffe skrev engang en smuk tekst til hende (over en Springsteen-melodi). Se her.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top