Pigernes Torben bliver 60

2 Comments

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser klip fra første halvdel af 70’erne med Torben Lendager iført Polle fra Snave-frisure, stramme hvide bukser med svaj og kropsnær t-shirt.

Halvdelen af de danske teenagepiger lo nu ikke, men skrev hans navn på deres penalhuse og hvinede, græd og skreg over ham og hans band, Walkers, som gjorde sig i en dansk afart af britisk glamrock. Den anden halvdel, den flippede og wannabe-venstreorienterede, skrev Kim Larsen og Gasolin’ på deres fjällræv-rygsække.

I morgen fylder Torben Lendager 60, er i fin form efter en nyligt kureret lungekræft og optræder med medkomponisten Poul Dehnhardt i en opdateret version af Walkers overalt, hvor der er kvinder, der har gemt deres gamle penalhuse. I 2003 fik bandet sågar albumcomeback med Reinstalled.

Nørrebro-drengen debuterede som solist i 1966 med singlen ‘Jeg klipper mit hår’. Der skete ikke noget, hverken med håret eller singlen, men han fik hundrede kroner i forskud. Sammen med skolekammerater dannede han Walkers. De debuterede i en ungdomsklub i Brønshøj i 1968 og kom på single året efter med ‘Bang-shang-a-lang’. Som titlen antyder var musikken ikke lige efter 60’er-normen. Der skulle gå to år før gennembruddet med singlen ‘Marry Me/For You’. Siden fulgte hits som ‘Dabadio-Dabadie’, ‘Sha-la-la-la-la’ (som langt senere blev et globalt hit med hollandske Vengaboys) og ‘Little Kitty’.

I 1976 var det ovre med den abrupthed, der kendetegner døgnfluer. Følgespotten slukkede, og Lendager påbegyndte et liv som solist, der blev skudt til tops med singlen ‘Vi holder fest’ ved årsskiftet 1979-80.

Ved siden af arbejdet som solist oparbejdede Lendager et ry som driftsikker leverandør af ørehængere til bl.a. Lonnie Devantier, Kandis og Richard Ragnvald. På c.v.’et står sange som ‘Når man kun er 18 år’, den fængende grandprix-slager ‘Hallo Hallo’ og – sammen med John Hatting – den berygtede og berømte ‘Kære lille mormor’. Lendager er blevet kaldt »den glade popmelodis gode ven.«

Når han ikke gør butikscentre, Dyrehavsbakken og kroer usikre med Walkers, træder Lendager op med sit eget band med den tidligere Anne Linnet-guitarist Finn Gustafsson, så helt glemt rocken har han ikke, pigernes helt, der med alderen blev damernes ven, og i øvrigt mere og mere ligner og lyder som Rod Stewart.

På et tidspunkt nød Lendager nærmest kultstatus. Jimmy Jørgensen og Hotel Hunger udsendte under navnet The Torbenders i 1995 Walkers-sangene ‘Fire’ og ‘Striptease’ med Lendager foran mikrofonen. Der stod han også, da han i 1999 sang på lydsporet til Nicolas Winding Refns Bleeder. I filmen kunne man også høre den sang, som i to ord siger alt om Torben Lendagers forhold til sine fans og til musikken – Forever together.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    arne schiøtt5. maj 2011 - 12:28

    Blev lidt forvirret over teksten, i det jeg, ud fra overskriften, regnede med at det var en artikel om ham Billen (på bladet)

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top