R.I.P. TP

14 Comments

Her til formiddag faldt min vej forbi den lokale TP Musik.

Det var, som de sidste mange gange, en deprimerende oplevelse. Kun et bestseller-fokuseret udbud af tidens mainstream-udgivelser. Masser af rock og pop samt film på så meget tilbud, at det nærmest tager sig ud som en fornærmelse mod musikken. Absolut ingen overraskelser på hylderne (selv om de ifølge webbeskrivelsen satser på det specielle…) Ingen specialimporterede goodies, og med en enkelt markant undtagelse ingen tilkendegivelser af, at dem, der står bag disken ser og hører den vare, de langer over den. Endsige føler sig som del af en kultur.

Med andre ord: En – om jeg så må sige – levende illustration af, hvorfor pladebutikker som koncept er et uddøende fænomen på linje med boghandler og bagerbutikker.

TP er ikke alene om at ligne en mindesten for det fysiske pladesalg. Senest har HMV-kæden annonceret, at den i Storbritannien planlægger at lukke 40 butikker. Og går dermed i hælene på de længst hedengangne Tower Records og Virgin Megastore.

Er det hele så digitaliseringens og downloadingens skyld?

Næppe.

Det gode ved de store butikker var det rige udvalg, muligheden for at gå på opdagelse i stakkene, fristelserne til at begå impulskøb og et vidende personale. Kun det første kan siges at være tilstede, når man klikker ind på f.eks. Amazon.

Butiksdøden virker uundgåelig, når man er i TP. Som en selvopfyldende profeti. Og der er ingen tegn på, at man vil byde den trods. Det virker, som om man har opgivet på forhånd. Og nu satser på nettet.

Tilbage bliver, heldigvis, stadig en række, små uafhængelige butikker, hvor musik ikke kun er en vare.

Mens kædebutikkerne altså er næsten fortid i England og længe har været det i Tyskland og USA, kan man altid tage til Frankrig. Her trodser Fnac udviklingen. Man intensiverer på nettet, men har samtidig succes med at sælge cd’er fra ekspedient til kunde, ja, man ekspanderer for tiden.

Fnacs succes beror, siger de selv, på, at man betragter cd’er som kulturelle produkter.

Må jeg anbefale TP et studiebesøg …

SIDSTE: TP lukker og slukker ifølge Politiken 3.9 2012.

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

14 Comments

  1. comment-avatar
    Torben Bille19. januar 2011 - 13:00

    Så absolut og ikke mindst. F.eks. er deres verdensmusikafdeling så stor som et helt TP Musikmarked.

  2. comment-avatar
    Klaus19. januar 2011 - 13:10

    Stereo Studio på Nørrebrogade og i Købmagergade kan også anbefales – og Fona 2000 på Strøget har en fin sektion med vinyl til rimelige priser. Den nye Brian Ferry deluxe lp var f.eks. 100, – kr billigere end hos Sound Station. Det er også en slags penge…

  3. comment-avatar
    Torben Bille19. januar 2011 - 13:43

    Og som nævnt så ofte på denne blog: Gak til Malmö og blev vis. Folk & rock er fortsat et besøg værd. Det samme er Musik och Konst.

  4. comment-avatar
    Tommy Heisz19. januar 2011 - 14:08

    Tak for godt indlæg, Torben. Jeg kommer selv en del i TP og føler mig endda lidt gammeldags, når jeg gør det – i forhold til alle dem, der bare shopper (eller snupper) online.

    Styrken ved TP er de gode tilbud. Man kan som regel komme derfra med en stak på 4-5 rigtig gode cd’er for et par hundrede. Men jeg vil give dig ret i, at der ikke er meget feeling eller engagement fra ekspedienternes side. Det er helt klart en vare, man køber og ikke mere end det.

    Men så er det store spørgsmål: Hvor finder man det i København nu om stunder? Jeg har selv en udmærket pladepusher rundt om hjørnet fra hvor jeg bor på Nørrebrogade, men jeg er egentlig ikke helt tilfreds med hverken udvalg eller priser. Selvom man elsker musik, er der jo grænser for, hvor mange ekstra kroner man vil betale for den gode snak.

    Har du gode bud på pladebutikker i Kbh. som ikke er for meget FONA eller TP, men heller ikke lukkede klubber for supernørdede vinylsamlere?

    Dem i Malmø vil jeg tage over og prøve snart. Kommer du til Stockholm, skal du prøve Pet Sounds.

  5. comment-avatar
    Torben Bille19. januar 2011 - 14:20

    @Tommy Heisz: Sound Station er ikke for nørder, selv om den måske ser sådan ud…

  6. comment-avatar
    Klaus19. januar 2011 - 14:27

    Sound Station er for velhavere!

  7. comment-avatar
    Jesper20. januar 2011 - 11:39

    Hej Klaus,

    Sound Station handler med alle uanset alder, køn, vægt, etnicitet eller pengepung.
    Sound Station har et særdeles stort udvalg af næste alt. Jeg tror sådan set ikke at Sound Station som butik har et større mark-up end så mange andre butikker. Kæder som Fona og Stereo Studiet har et større flow af helt almindelige varer og køber med sikkerhed ind i et niveau, der vil sikre den en bedre indkøbspris end en mindre spiller på markedet som Sound Station. Vi er simpelthen bare ikke en kæde, vi tjener ikke vores penge på andet end musik og samlerprodukter.

    Det vil være umiddelbart for enhver der besøger butikken at udvalg og variation er et omdrejningpunkt for butikken på Gl. Kongevej. Der er en sammenhæng mellem udvalg og pris. Et stort udvalg vil jo typisk resultere i en del langsommere sælgende varer – de skal forrentes, og det er kun de rigtigt hurtigt sælgende varer, der kan det.
    Derudover har vi bare en masse varer, der henvender sig til samlere. Når der er tilgængelige genudgivelser som CD eller Vinyl, får vores kunder altid dette at vide. Alting har en pris, og nogle plader er bare dyre, fordi de er sjældne og efterspurgte. Det gør ikke alle forretninger, der handler med samlerprodukter til forretninger for ’velhavere’.

    Hvis man sætter pris på en forretning, der har et stort udvalg, som forsøger at have et højt serviceniveau, som ikke fortaber sig i det sekteriske men forsøger at bevare et kendskab til musikverdenen og tid i bredde og dybde… ja, så er vi et godt bud på et sted for dig. Der er helt sikker flere, der har det bedre med andre butikker, der formulerer den samme politik eller budskab på en anden måde. Det har vi det fint med. Det hedder pluralisme eller variation. Det er det vores butik bygger på. Du er velkommen anytime.

    Med venlig hilsen – Jesper Hansen

  8. comment-avatar
    Martin Joergensen20. januar 2011 - 13:00

    Torben,

    Ligesom dig begræder jeg sædernes forfald og småbutikkernes lukning, men må konstatere at vi lever i en foranderlig verden, hvor den slags sker. på godt og på ondt.

    Da jeg var barn havde vi indenfor to blokke af vores middelklasselejlighed på Frederiksberg:

    - et ismejeri
    - en fiskehandel (med levende fisk i bassiner)
    - to cigarhandler (To! Med gasflamme und alles)
    - en slagter
    - et charcuteri (jep pålæg i een butik, kød i en anden)
    - et sæbehus/legetøjsforretning (i samme butik)
    - en cykelsmed
    - to bagere
    - en aviskiosk (blade, aviser, læsestof, gavepapir. Mælk købte man i ismejeriet)
    - en radioforretning
    - en farvehandel
    - et apotek
    - en isenkræmmer
    - en HB (det kaldte vi vores lokale Brugsen dengang. Den havde i øvrigt eget bageri og egen slagter)

    Og sikkert flere andre butikker som jeg ikke lige kan huske. Jeg er ikke nogen årsunge, men heller ikke nær pensionsmoden endnu. Det her var i 60′erne og 70′erne.

    Og hvad er der nu?

    - apoteket lever
    - den ene bager ligeså
    - Brugsen er der
    - en døgner er kommet til
    - et pizzeria er der også
    - en perker-grønthandler er der også i ethvert respektabelt Københavner-kvarter

    Og det er vist i store træk det.

    Sådan er verden så ubamhjertelig. Hvis vi havde købt alle vores varer dér, så havde de ligget der endnu. Men det gør vi ikke. Vi fræser i Netto, Aldi, Lidl og det der er værre (hvis det ellers findes), og køber ellers på nettet og lader os betjene af Post Danmark og UPS.

    Jeg har reolerne fyldt med vinyl og CD’er og frydes hver gang jeg lader Mørch-armen og Denon-pickuppen danse over den sorte rille. Men jeg fornøjer mig også ved at få Asobi Seksu anbefalet af en god ven, hvorefter jeg kan gå på min forudbetalte konto hos en stor dansk teleudbyder og lytte til musikken minuttet efter – endnog fra min mobiltelefon mens jeg sidder i bussen, hvis jeg vil.

    Der kan hverken TP, GUF eller nogle af de mange herlige pladebutikker desværre være med.

    Tiderne skifter.

    Nyd det!

    Martin

  9. comment-avatar
    Klaus20. januar 2011 - 17:16

    Hej Jesper

    I refrase my statement – Sound Station er byens dyreste pladeforretning. Det kan du vel ikke være uenig i?

    ;-)

  10. comment-avatar
    Troels Frøkjær20. januar 2011 - 18:53

    Kan kun på det varmeste anbefale Stereo Studio. Butikkerne i Holstebro og Ryesgade, Århus har alle dage haft et kæmpe udvalg, billige priser og et dedikeret og vidende personale. Køber hovedpaten af min musik der, går helst ikke andre steder.. La os holde liv i de gode pladebutikker!

  11. comment-avatar
    Torben Bille21. januar 2011 - 08:50

    @JSB: Point taken. Delvist, for der er sgu ikke noget, der slår den personlige kontakt- og meningsudveksling, man kan få i en kvalificeret butik, hvad enten den handler med plader eller chokolade.

    @Martin Jørgensen: Jeg lamenterer ikke tidernes forfald. Køber skam selv på nettet. Det, der undrer mig, er blot, hvor lidt der skal til for at kvalificere en pladeforretning. De nævnte butikker i Malmø har ikke opfundet den dybe tallerken. De holder bare fast i, at kærlighed til musikken sagtens kan forrente sig – om jeg så må sige. At Folk å Rock så får hjælp af lidt cafekultur, generer ikke mig.

  12. comment-avatar
    gæst24. januar 2011 - 02:02

    Har kastet tusinder efter TPs tilbud gennem årene, nok mest film de sidste par år.

    TP matcher imponerende nok play.com etc. på visse titler. Last Waltz og Standing in the shadows of Motown for 25,- kaldte på bunkekøb til smagfuld gavmildhed langt ind i 2020erne

    USAsk overblik på emnet http://www.ineedthatrecord.com

    charmerende hjemmevideo fra samme egn
    Record Store Documentary “The Final Days of Full Circle Records”
    http://video.google.com/videoplay?docid=5081154471770054924#

    In October of 2006, a small mom and pop record store in Southern New Jersey named Full Circle Records announced that it was going out of business …Ironically, at approximately the same time, Tower Records, the iconic juggernaut of the music retail market, made the same announcement. Something has happened to the music retail world and it seemed to have happened overnight. …Or did it?

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top