R.I.P. TP
19. januar 2011 //
Her til formiddag faldt min vej forbi den lokale TP Musik.
Det var, som de sidste mange gange, en deprimerende oplevelse. Kun et bestseller-fokuseret udbud af tidens mainstream-udgivelser. Masser af rock og pop samt film på så meget tilbud, at det nærmest tager sig ud som en fornærmelse mod musikken. Absolut ingen overraskelser på hylderne (selv om de ifølge webbeskrivelsen satser på det specielle…) Ingen specialimporterede goodies, og med en enkelt markant undtagelse ingen tilkendegivelser af, at dem, der står bag disken ser og hører den vare, de langer over den. Endsige føler sig som del af en kultur.
Med andre ord: En – om jeg så må sige – levende illustration af, hvorfor pladebutikker som koncept er et uddøende fænomen på linje med boghandler og bagerbutikker.
TP er ikke alene om at ligne en mindesten for det fysiske pladesalg. Senest har HMV-kæden annonceret, at den i Storbritannien planlægger at lukke 40 butikker. Og går dermed i hælene på de længst hedengangne Tower Records og Virgin Megastore.
Er det hele så digitaliseringens og downloadingens skyld?
Næppe.
Det gode ved de store butikker var det rige udvalg, muligheden for at gå på opdagelse i stakkene, fristelserne til at begå impulskøb og et vidende personale. Kun det første kan siges at være tilstede, når man klikker ind på f.eks. Amazon.
Butiksdøden virker uundgåelig, når man er i TP. Som en selvopfyldende profeti. Og der er ingen tegn på, at man vil byde den trods. Det virker, som om man har opgivet på forhånd. Og nu satser på nettet.
Tilbage bliver, heldigvis, stadig en række, små uafhængelige butikker, hvor musik ikke kun er en vare.
Mens kædebutikkerne altså er næsten fortid i England og længe har været det i Tyskland og USA, kan man altid tage til Frankrig. Her trodser Fnac udviklingen. Man intensiverer på nettet, men har samtidig succes med at sælge cd’er fra ekspedient til kunde, ja, man ekspanderer for tiden.
Fnacs succes beror, siger de selv, på, at man betragter cd’er som kulturelle produkter.
Må jeg anbefale TP et studiebesøg …
SIDSTE: TP lukker og slukker ifølge Politiken 3.9 2012.
Dussmann i Berlin er også et besøg værd.
http://www.kulturkaufhaus.de/
Så absolut og ikke mindst. F.eks. er deres verdensmusikafdeling så stor som et helt TP Musikmarked.
Stereo Studio på Nørrebrogade og i Købmagergade kan også anbefales – og Fona 2000 på Strøget har en fin sektion med vinyl til rimelige priser. Den nye Brian Ferry deluxe lp var f.eks. 100, – kr billigere end hos Sound Station. Det er også en slags penge…
Og som nævnt så ofte på denne blog: Gak til Malmö og blev vis. Folk & rock er fortsat et besøg værd. Det samme er Musik och Konst.
Tak for godt indlæg, Torben. Jeg kommer selv en del i TP og føler mig endda lidt gammeldags, når jeg gør det – i forhold til alle dem, der bare shopper (eller snupper) online.
Styrken ved TP er de gode tilbud. Man kan som regel komme derfra med en stak på 4-5 rigtig gode cd’er for et par hundrede. Men jeg vil give dig ret i, at der ikke er meget feeling eller engagement fra ekspedienternes side. Det er helt klart en vare, man køber og ikke mere end det.
Men så er det store spørgsmål: Hvor finder man det i København nu om stunder? Jeg har selv en udmærket pladepusher rundt om hjørnet fra hvor jeg bor på Nørrebrogade, men jeg er egentlig ikke helt tilfreds med hverken udvalg eller priser. Selvom man elsker musik, er der jo grænser for, hvor mange ekstra kroner man vil betale for den gode snak.
Har du gode bud på pladebutikker i Kbh. som ikke er for meget FONA eller TP, men heller ikke lukkede klubber for supernørdede vinylsamlere?
Dem i Malmø vil jeg tage over og prøve snart. Kommer du til Stockholm, skal du prøve Pet Sounds.
@Tommy Heisz: Sound Station er ikke for nørder, selv om den måske ser sådan ud…
Sound Station er for velhavere!
Hej Klaus,
Sound Station handler med alle uanset alder, køn, vægt, etnicitet eller pengepung.
Sound Station har et særdeles stort udvalg af næste alt. Jeg tror sådan set ikke at Sound Station som butik har et større mark-up end så mange andre butikker. Kæder som Fona og Stereo Studiet har et større flow af helt almindelige varer og køber med sikkerhed ind i et niveau, der vil sikre den en bedre indkøbspris end en mindre spiller på markedet som Sound Station. Vi er simpelthen bare ikke en kæde, vi tjener ikke vores penge på andet end musik og samlerprodukter.
Det vil være umiddelbart for enhver der besøger butikken at udvalg og variation er et omdrejningpunkt for butikken på Gl. Kongevej. Der er en sammenhæng mellem udvalg og pris. Et stort udvalg vil jo typisk resultere i en del langsommere sælgende varer – de skal forrentes, og det er kun de rigtigt hurtigt sælgende varer, der kan det.
Derudover har vi bare en masse varer, der henvender sig til samlere. Når der er tilgængelige genudgivelser som CD eller Vinyl, får vores kunder altid dette at vide. Alting har en pris, og nogle plader er bare dyre, fordi de er sjældne og efterspurgte. Det gør ikke alle forretninger, der handler med samlerprodukter til forretninger for ’velhavere’.
Hvis man sætter pris på en forretning, der har et stort udvalg, som forsøger at have et højt serviceniveau, som ikke fortaber sig i det sekteriske men forsøger at bevare et kendskab til musikverdenen og tid i bredde og dybde… ja, så er vi et godt bud på et sted for dig. Der er helt sikker flere, der har det bedre med andre butikker, der formulerer den samme politik eller budskab på en anden måde. Det har vi det fint med. Det hedder pluralisme eller variation. Det er det vores butik bygger på. Du er velkommen anytime.
Med venlig hilsen – Jesper Hansen
Torben,
Ligesom dig begræder jeg sædernes forfald og småbutikkernes lukning, men må konstatere at vi lever i en foranderlig verden, hvor den slags sker. på godt og på ondt.
Da jeg var barn havde vi indenfor to blokke af vores middelklasselejlighed på Frederiksberg:
- et ismejeri
- en fiskehandel (med levende fisk i bassiner)
- to cigarhandler (To! Med gasflamme und alles)
- en slagter
- et charcuteri (jep pålæg i een butik, kød i en anden)
- et sæbehus/legetøjsforretning (i samme butik)
- en cykelsmed
- to bagere
- en aviskiosk (blade, aviser, læsestof, gavepapir. Mælk købte man i ismejeriet)
- en radioforretning
- en farvehandel
- et apotek
- en isenkræmmer
- en HB (det kaldte vi vores lokale Brugsen dengang. Den havde i øvrigt eget bageri og egen slagter)
Og sikkert flere andre butikker som jeg ikke lige kan huske. Jeg er ikke nogen årsunge, men heller ikke nær pensionsmoden endnu. Det her var i 60′erne og 70′erne.
Og hvad er der nu?
- apoteket lever
- den ene bager ligeså
- Brugsen er der
- en døgner er kommet til
- et pizzeria er der også
- en perker-grønthandler er der også i ethvert respektabelt Københavner-kvarter
Og det er vist i store træk det.
Sådan er verden så ubamhjertelig. Hvis vi havde købt alle vores varer dér, så havde de ligget der endnu. Men det gør vi ikke. Vi fræser i Netto, Aldi, Lidl og det der er værre (hvis det ellers findes), og køber ellers på nettet og lader os betjene af Post Danmark og UPS.
Jeg har reolerne fyldt med vinyl og CD’er og frydes hver gang jeg lader Mørch-armen og Denon-pickuppen danse over den sorte rille. Men jeg fornøjer mig også ved at få Asobi Seksu anbefalet af en god ven, hvorefter jeg kan gå på min forudbetalte konto hos en stor dansk teleudbyder og lytte til musikken minuttet efter – endnog fra min mobiltelefon mens jeg sidder i bussen, hvis jeg vil.
Der kan hverken TP, GUF eller nogle af de mange herlige pladebutikker desværre være med.
Tiderne skifter.
Nyd det!
Martin
Ekspertise er flyttet fra de fleste butikker og ud på musikblogs. Der er kommet mere ekspertise og den er tilgængelig for folk, der bor på Ærø.
Det er godt.
Gode pladebutikker er ikke altid lykken:
http://www.classy.dk/log/archive/003744.html
Det smalle og det elitære eksisterer stadig. I en kæmpe, koloenorm overflod
http://blogs.fagbladet.dk/it/tdc-play-en-forsmag-pa-fremtidens-overflod/
Hej Jesper
I refrase my statement – Sound Station er byens dyreste pladeforretning. Det kan du vel ikke være uenig i?
Kan kun på det varmeste anbefale Stereo Studio. Butikkerne i Holstebro og Ryesgade, Århus har alle dage haft et kæmpe udvalg, billige priser og et dedikeret og vidende personale. Køber hovedpaten af min musik der, går helst ikke andre steder.. La os holde liv i de gode pladebutikker!
@JSB: Point taken. Delvist, for der er sgu ikke noget, der slår den personlige kontakt- og meningsudveksling, man kan få i en kvalificeret butik, hvad enten den handler med plader eller chokolade.
@Martin Jørgensen: Jeg lamenterer ikke tidernes forfald. Køber skam selv på nettet. Det, der undrer mig, er blot, hvor lidt der skal til for at kvalificere en pladeforretning. De nævnte butikker i Malmø har ikke opfundet den dybe tallerken. De holder bare fast i, at kærlighed til musikken sagtens kan forrente sig – om jeg så må sige. At Folk å Rock så får hjælp af lidt cafekultur, generer ikke mig.
Har kastet tusinder efter TPs tilbud gennem årene, nok mest film de sidste par år.
TP matcher imponerende nok play.com etc. på visse titler. Last Waltz og Standing in the shadows of Motown for 25,- kaldte på bunkekøb til smagfuld gavmildhed langt ind i 2020erne
USAsk overblik på emnet http://www.ineedthatrecord.com
charmerende hjemmevideo fra samme egn
Record Store Documentary “The Final Days of Full Circle Records”
http://video.google.com/videoplay?docid=5081154471770054924#
In October of 2006, a small mom and pop record store in Southern New Jersey named Full Circle Records announced that it was going out of business …Ironically, at approximately the same time, Tower Records, the iconic juggernaut of the music retail market, made the same announcement. Something has happened to the music retail world and it seemed to have happened overnight. …Or did it?