Reimar i smagsdommerfri zone
17. oktober 2010 //
På Charlie efterligner man med held den svenske tradition med fællessang for åben skærm. Johnny Reimar er et naturligt valg som toastmaster og forsanger. Han har ikke noget akavet forhold til folkelighed, men lefler heller ikke for den.
De medsyngende ’helt almindelige danskere’ i alle aldre på torvet i Esbjerg ville ikke ane eller i hvert fald være ligeglade med, hvad jeg mener med den sidste sætning. De var bare glade og kunne hvert et vers. Det er ikke hver dag, man i disse playlistede tider hører ’Pigen fra Fyn’, men hun virkede nu ret livskraftig.
Aftenens solist var Kirsten Siggaard. Hun er stadig ved god stemme, og det tjener hende til ære, at hun i netop det regi kun nævner Raquel Rastenni en passant og vælger at give ’Hele ugen alene’ i Patsy Clines originaludgave. Hun er charmerende nok lige så hektisk genert, som dengang hun skulle spørge fra no’en i melodi grandprixet.
Derimod er det ikke til at forstå, at Reimar lader seancen akkompagnere af et så bovlamt ’suppe, steg og is’-band som Fede Finn & The Funny Boys. Bortset fra en momentvis gnistrende guitarist illustrerer de, hvorfor dansktop har et dårligt ry. Og det bliver kun værre af, at de i deres gardinlignende kluns signalerer noget, der vist nok er en ironisk attitude.
Attituder er der ingen mangel på i ‘Smagsdommerne’, det eneste program, jeg kender, hvor ’cerebral’ indgår i det aktive ordforråd. Hvis man der skulle have anmeldt ‘Fællessang på Charlie’ ville det blive som installationskunst.
’Smagsdommerne’ nyder p.t. vældig godt af Alberte Clement Meldal som vikar for den orlovsramte Adrian Hughes, og bød ydermere torsdag på sin helt egen pige fra Fyn, Maya Albana, sanger og dokumentarfilminstruktør.
Befriende bramfrit kaldte journalisten Pernille Stensgaard Sommer og Kvamms nye anmelderroste udspil for tomt og uærligt. Hun tillod sig at mene, at hun ikke kunne høre musikken for lutter attitude. Det fik pigen fra Fyn frem i stolen. Nu måtte Pernille altså holde op! Maya Albana virkede, som om hun følte sig personligt ramt. For hun skutter sig i den grad selv bag stil og attitude. Kom frit frem!
Hun kunne have gavn af lidt fællessang.
Foto: TV2/Danmark ©
Ja, De eneste to´s plade er stærkt overvurderet pr. automatpilot af anmeldere og så Maya Albani, hvis produkter er glemt forlængst glemt
Peter Sommer er som CV. Jørgensen i 1 gear og Nephew er Kliche i 1. gear og sammen er de to lig med tomgang med efterfølgende motorstop. Hvordan de kunne få en pladekontrakt er en gåde, dog ikke for den danske pladebranche