Rockens Kaptajn Klo 75
Kommentarer slået fraKlappen for øjet skyldes efterveerne fra en trafikulykke i 1967, men for den i dag 75-årige Ray Sawyer har den sorte tøjlap vist sig at være guld værd. Den og den lidt for store cowboyhat har brandet ham som selve Dr. Hook siden 1971.
Sammen med sangeren og sangskriveren, den godt ti år yngre Dennis Locorriere, startede han Dr. Hook (and The Medicine Show) i New Jersey som lidt af en joke. Satirikeren Shel Silverstein, som Thøger Olesen havde oversat til Povl Dissing, skrev gruppens debutalbum. ’Sylvia’s Mother’ blev et øjeblikkeligt hit (YouTube-link). Egentlig var sangen en parodi på 60’ernes pigepopdramaer. Det var der mange, der ikke fattede. Dr. Hook gjorde, ligesom Frank Zappa, også tykt grin med hippierne i sange som ’The Wonderful Soup-Stone’ og ’I Got Stoned But I Missed It’, og femtenminutters-berømmelsen stod for skud i sangen ’The Cover of Rolling Stone’ – hvorefter modkulturens svar på ALT for damerne selvfølgelig kvitterede og puttede bandet på forsiden.
Bag grinene og sceneshowet, hvor de nøgne gruppemedlemmer poserede som en slags anti-Chippendales, gemte sig imidlertid et ganske solidt bar-band med en elskelig svaghed for countryfarvede soul-sjælere. Og den Alabama-fødte Ray Sawyers sydstatsdrævende vibrato lagde på en og samme gang distance til og gik helt ind i følsomheden.
Også i Danmark var Sawyer & co. efterspurgte. Vi elskede dem og de så ud til at knuselske os. For nu at sige det mildt, ja, en begavet entertainer som Eddie Skoller fik meget ud af at adoptere Silversteins sange og gøre Dr. Hooks humor stueren. Der var noget forsonende over Dr. Hook i en tid, hvor valget stod mellem disco og selvhøjtidelig rock. ’Tonic for the soul’ var deres slogan. Populariteten forhindrede dog ikke Dr. Hook i at gå fallit, hvorefter de kaldte deres næste plade Bankrupt.
I 80’erne mødte de udfordringen fra MTV med den videobårne ’Baby Makes Her Blue Jeans Talk’ (YouTube-link). Da var satiren gået fløjten. Tilbage var det gammelmandslumre. Og Sawyer forlod bandet i 1983 uden at få held med en solokarriere.
Nu om dage holder han retrokredsløbet i gang ved at turnere som Dr. Hook, hvis greatest hits-udgivelser synes sat på ’repeat’.
Dennis Locorriere kører selv en karriere på vågeblus som ’The Voice of Dr. Hook’. Men er nok den, der griner sidst. Selve navnet ’Dr. Hook’ udlejer han nemlig til Ray Sawyer på licensbasis.
Illustration: Rolling Stone Magazine 1971
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]