Russisk udrykning

Kommentarer slået fra

GER - AUT

Bjørnen sov ikke. Som vanligt lignede den russiske landstræner Jevgenij Trefilov ganske vist hele 1. halvleg en latent blodprop fra før Murens fald, men siden blev han næsten vennesæl med bedstefarsmil over for sine spillere. Det kan man godt forstå.

Danmark er ude af kvinde-VM med et fortjent nederlag til Rusland på 25-30. Louise Mortensen brændte meget symbolsk et overtids-straffekast, men dette VM blev ikke tabt i eftermiddag, men i kampen mod Angola.

Når det er sagt, og det er vist sagt så rigeligt, så fremturede russerne med en fysisk styrke, et næsten usportsligt højt tempo, en gennembrudsvilje og bredde, der var ubetvingelig. Nøglespillerne var bagskytten Ludmila Potsnova og ikke mindst den tidligere GOG-keeper Inna Suslina.

Det var en god kamp, måske den bedste under dette VM, og der skal to hold til at skabe en god kamp. Og det danske hold havde rystet nederlaget til Angola af sig, i hvert fald i forsvaret, hvor den gamle jernlady, Mette Melgaard, gav og tog, så det sang. Og var lige ved at kompensere for, at Jan Pytlick, tvunget af holdsammensætningen, holdt fast i en 6-0 opdækning, som ikke var den mest vandtætte dæmning mod russere for fuld udrykning.

Afgørende for kampens udfald blev, at russerne formåede at neutralisere Trine Troelsen, at Camilla Dalby og Line Jørgensen demonstrerede deres stereotypi som langskytter, at ingen af vore målmænd kom afgørende i gang, selv om 32-årige Karin Mortensen havde et gyldent, fodrapt kvarter i 2. halvleg, hvor det så lovende ud, indtil Trine Troelsen forivrede sig i 52. minut og fejlafleverede lige ind i det rådsnare russiske forsvar, og fra at kunne have været bagud med kun et mål, kom vi i løbet af ingen tid bagud med tre.

Danmark faldt med ære, men den gider ingen hænge om halsen, der mener noget med sin sport.

PS: Til gengæld er jeg sikker på, at TV2 har verdens bedste håndboldkommentatorer i Thomas Kristensen og Bent Nygaard. De har boldøje og sprogøre, er begejstrede, men ikke nationalchauvinistiske, og evner både at uddele verbale øretæver og buketter med lige stor (k)ærlighed, både til spillerne, men sandelig også til spillet som sådan.

Ukrediteret foto fra IHF‘s hjemmesides mediesektion.


About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top