Sexy Sadie bor her ikke længere
Kommentarer slået fraRishikesh er en af de mere pittoreske lokaliteter i Beatles-mytologien. I denne nordindiske bjergby tilbragte The Fab Four i 1968 et par måneder som VIP-hinduister under ledelse af den entreprenante yogi, Maharishi Mahesh.
George Harrison bar oplevelsen med sig for livet. John Lennon nøjedes med at længes hjem til sin nye hemmelige kæreste, Yoko Ono, og skrev sangen ‘Sexy Sadie’, en slet skjult kommentar til deres hellige vært, som viste sig at være lige så kødelig som alle os andre.
Området omkring Rishikesh er stadig et åndeligt vækstcenter. Men selve det sted, hvor Ringo fik ondt i maven af karrymaden, og hvor hans kone, ifølge Paul McCartney, kunne navnet på alle seks fluer på deres værelse, ligger øde hen.
Midt i en beattid har haft forfatteren Mathilde Walter Clark på ekskursion til det forhenværende helligsted. Hun fortæller om forfald og meget lidt opmærksomhed omkring et sted, som ellers i en periode fyldte alle nyhedsmedier.
Et skilt på døren siger ‘No Entry’, men en selvbestaltet lokal baba giver adgang til ashram’en formedelst nogle håndører.
Her er, hvad der er tilbage af yogiens ‘embedsbolig’:
Men de små meditationsceller er stadig i tæt kontakt med himlen:
Man skal selvfølgelig prise sig lykkelig for, at stedet ikke er blevet omdannet til en tema-park. På den anden side kunne det have givet en vis mening, hvis den indiske pendant til Kulturarvsstyrelsen var gået ind og havde sikret stedet mod yderligere forfald.
Eller også har man bare skønnet, at stedets nuværende tilstand sådan set er et meget smukt symbol på, hvor forgængelig og flygtig tre ud af fire beatlers religiøse interesse var…
Fotos: Mathilde Walter Clark ©
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]