Af og til tager det kun fem minutter at skrive et hit med en spilletid på under tre minutter. Sådan var det i foråret 1962, hvor den sangskrivende producer, Luther Dixon, og hans tekst forfatter, Florence Greenberg, var i studiet med pigegruppen The Shirelles. Indspilningskvoten for den planlagte session var sådan set opfyldt, men også dengang var tid penge, så da de endnu havde studiet i ti minutter, satte Dixon og Greenberg sig sammen i et hjørne og skrev en sang, som blev indspillet på stedet af Shirley Owens, Doris Jackson, Addie ‘Micki’ Harris og Beverly Lee alias The Shirelles fra New Jersey.
En måned senere, i denne uge for 50 år siden, overhalede sangen, ‘Soldier Boy’, Dee Dee Sharp’s ‘Mashed Potato Time’ og gjorde dermed Elvis’ ophold på den amerikanske hiltistetop med ‘Good Luck Charm’ til en kort, to uger lang fornøjelse.
The Shirelles lå nummer et på Hot 100 i tre uger, og dét på et tidspunkt, hvor The Supremes løb Motown på dørene for at synge kor for Marvin Gaye eller bare få lov at tømme papirkurve.
Nummer et-fornemmelsen var ikke ny for The Shirelles. Året før, i januar 1961, sang de Carole King og Larry Goffins ‘Will You Love Me Tomorrow’ til tops. Samme år hittede de med ‘Dedicated To The One I Love’ – i virkeligheden en kopi af et nummer med The 5 Royales, som The Shirelles uden held allerede havde indspillet i 1959, men genudgivelsen viste sig at være et godt træk. Den single blev i øvrigt råspillet hjemme hos nogle vordende hippier, der senere kaldte sig Mamas And Papas.
‘Soldier Boy’ skulle vise sig at blive det sidste væsentlige hit for The Shirelles. De kunne, som så mange andre, ikke modstå Beatles-bølgen og havde hverken en Diana Ross, en Berry Gordy eller en Phil Spector som skjult ressource og drivkraft at stå imod med. Tiden blev mere til pop end til doo wop.
Siden gik kvartetten i opløsning og næsten-glemsel på grund af kontraktlige bindinger, som forhindrede dem i at indspille. Og de før så tætte veninder blev uvenner. I 1996 blev The Shirelles indlemmet i rockens Hall of Fame. To af medlemmerne er døde af hhv. hjerteanfald og kræft. I dag ejer Beverly Lee rettighederne til navnet, og turnerer med skiftende korsangere under sloganet The Shirelles – the original Dream Girls.
Mamas And Papas var i øvrigt ikke de eneste, der faldt for charmen ved The Shirelles. Manfred Mann fik et hit med deres ‘Sha La La’, og The Beatles indspillede to af deres numre, ‘Baby, It’s You’ og ‘Boys’ – den sidste var den originale bagside til ‘Will You Love Me Tomorrow’.
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Dejligt, at du løfter dem frem i lyset.