Shirley Bassey bliver 75

Kommentarer slået fra

Det walisiske bidrag til pophistorien er begrænset. Til gengæld er både Tom Jones og Shirley Bassey jo indiskutable stjerner. Sidstnævnte fylder 75 i morgen, men selv om hun mest forbindes med Bond-temaet ’Goldfinger’ er det ikke på hitlisterne, men i koncertsalene hun etablerede sig med sin dramatiske, ja, nogen vil mene overdramatiserende stemme.

Hun havde fra barnsben noget at have dramaet i. Født som sidst i en børneflok på ti voksede hun op i et belastet nabolag i Tiger Bay. Hendes nigerianske far blev tidligt skilt fra hendes mor, og blev siden dømt for i seks år at have haft sex ikke med, men mod en pige, der var ni år, da overgrebene startede. Oplysningerne fremkom i en biografi i 2010.

Allerede som ung teenager vakte Basseys stemmepragt opsigt ved familiefester, og efter job som fabriksarbejder sang hun ved dansanter på mindre steder. Hun hittede i 1957 med ’Banana Boat Song’ og toppede hitlisten de følgende år med bl.a. ’As I Love You’.

Med Nelson Riddle som arrangør skabte hun sig et koncertnavn i USA. ’Goldfinger’ (YouTube-link) kom i 1965 på Top 10 derovre, men mærkeligt nok ikke i England, hvor den end ikke endte på Top 20. Sangens liv viste sig at vare længere end som så, og den, og ’Big Spender’, blev hendes kendingsmelodi ligesom den gav hende adgang til at synge temaerne til yderligere to Bond-film.

Siden har hun som en af de sidste divaer udsendt en lang række plader, men det er først og fremmest som del af den Garland’ske divatradition, at Bassey har fået stående applaus for en musik, der er som skabt til den slags.

At det hele ikke altid ender i dybe buk, bravo-råb, genfremkaldelser og gallakjoler så man, da Dame Shirley Bassey i 1999 fremførte den officielle sang til rugby-VM på hjemmebanen i Cardiff. Hun var iført en robe, syet af det walisiske flag!

Ukrediteret pr-foto.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top