Showbold eller hunbold?

Så gik den som bekendt ikke længere. Danmark bliver ikke den ene af deltagerne i dagens EM-finale. Men mon ikke de på TV2 under alle omstændigheder selv synes, de har vundet turneringen?

Seertallene giver dem ret, og i Thomas Kristensen og Bent Nygaard har kanalen da også to kommentatorer, der både holder med Danmark og holder af håndbold. At gøre begge dele på samme tid og ikke kamme over i nationalchauvinisme er i denne tid en balancekunst. Den mestrer de i et dannebrogsfarvet lydinferno, der nærmer sig det ulidelige. En demonstration i danskhed, der får Dansk Folkeparti til at ligne diskretionen selv.

Man skal være mere jyde end denne anmelder for at blive revet med af bankostemningen i Jyske Bank Boxen – alene navnet! Dog må det medgives, at stemningen måske lige var et par grader højere under de indledende kampe i Aalborg. Taktfasthed er gud på de kanter.

Det europæiske håndboldforbund har skoset publikum og arrangører for at opildne til Balkan-stemning. Som om der nogen sinde før er nogen, der har turdet gribe ind over for netop den…

Den spontane jubel er en ting. Den er med til at sætte scenen og hører med til spillet. Og vi hunboldnørder må også leve med, at holdet har flest tilhængere i medgang. Undervejs i turneringen var på en af tv-kanalerne en vox pop, hvor journalisten meget fiffigt spurgte ‘den almindelige dansker’ om han eller hun også havde fulgt med i kvindelandsholdet, da det gik knapt så prangende. De fleste af de adspurgte var end ikke klar, at et generationsskifte havde kostet medaljer. Ja, tror måske stadig Anja Andersen spiller.

Noget ganske andet end jubel og mere diskutabelt, men tilsyneladende uanfægteligt, er den næsten overdrevent jydske stadionspeaker, der gjaldede de danske målscoreres fornavne ud, så publikum kvitterer med efternavnet. Hvorefter speakeren kom med sit »tak, publikum«, som svarede »selv tak«. Er det sjovt? Åbenbart.

Det tangerer det usportslige, ja, i Aalborg opfordrede speakeren tilskuerne til at vise, hvor mange de var, ved at heppe på Danmark.

Oveni sættes de platteste dansktopsange på i tide og navnlig utide, afvekslende med discorytmer af den fadeste slags. Nogen burde for længst have dømt overtrådt.

Men jeg har læst mig til, at Dansk Håndbold Forbund gerne vil have mere af den slags. Måske bør de så overveje at flytte fremtidige arrangementer til Bakken eller Tivoli.

Tænk, der var faktisk engang, hvor vi kun lod os rive med af spillet.