Shubberne boksbehandles

Gasolin’ fik den, og The Beatles har omsider fået den, og nu får Shu-bi-dua den langt om længe også: Den store digitale boksbehandling. 17. maj vil Michael Bundesen, Michael Hardinger og co. uden anden ydre anledning end måske den norske nationaldag bevise, at de stadig er de eneste shu-bi-der-du’r, og gøre de andre og kester sure… den dag genudsendes nemlig bandets første ni albums i en boks, indpakket i mini-vinyl covers. Med 96 siders hæfte med biografi, information om ringetoner, sangtekster og videre i den dur og kun en smule mol. Indspilningskvaliteten dengang lød umiskendeligt af 70′erne, men det skulle blive mindre påfaldende i de nye re-mastereringer, “som virkelig giver musikken nyt liv”, som det hedder i pressemeddelelsen fra bandets til lejligheden genoplivede pladeselskab, Storkophon.

Synes man, det er lige voldsomt nok med sådan en boks, kan man få pladerne enkeltvis med 16 siders booklet til hvert album. Og vil man virkelig tilbage til dengang, Shu-bi-dua gav Gasolin’ gas, kommer pladerne også i tung vinyl, men kun i 300 eksemplarer pr. udgivelse, så samlerstatus synes sikret på forhånd.

Til efteråret udsendes resten af kataloget på samme måde. Og der bliver derpå mulighed for at få den komplette boks med alle 18 albums plus dvd’er, outtakes og resten af de luxe-svineriet, inklusive den herostratisk berømte film ‘Den røde tråd’, hvis man har gået og savnet den.

Shu-bi-dua har til dato solgt henved 6 mio. lp’er, kassettebånd og cd’er, og det er ikke første gang, de prøver at genopfinde sig selv. Da bandet i slutningen af 80′erne i den grad ikke var spor sjove, hverken mod hinanden eller at høre på, og man ikke kunne forære plader med dem væk, tilbagekøbte de udgivelsesrettighederne til deres bagkatalog for noget nær en slik, og satte sig selv til salg som discount-cd’er på tankstationer og døgnkiosker. Det gav gruppen nyt liv.

I 2003 markerede Shu-bi-dua ellers 30 års jubilæet med et 10 cd-bokssæt, hvor sangene ikke blev bragt i albumrækkefølge, men som et tværsnit. Denne gang lyder relanceringen lidt mere ambitiøs og diskografisk efter bogen. Der bliver naturligvis intensiv tv-annoncering (à 45 sekunder og 20 sekunders varighed), avisannoncer, outdoorplakater over alt, Bunden tager på en turne tilbage sit gamle medie, radioverdenen (ikke mindst P4), og han og Hardinger lader bygones være bygones, så Dingeren kommer hjem fra United Steaks og sparker kampagnen i gang ved en enkelt akustisk koncert for en sluttet kreds.

Man kan indvende, at alt dette er unødvendigt al den stund kendskabet til gruppen, ifølge markedsføringsfolkene, angives til at være 97 procent af befolkningen i aldersgruppen 15-100 år. Men måske tænker de på det, de selv engang sang: “der findes andre mennesker end dem der er danske …” Måske.

Af særlig interesse for denne sfære: Shu-bi-dua siger – en smule forsinket – også goddag til det nye årtusind med et nyt site.