Skål for den første maj
1 CommentDet var en anden tid. Det er en anden tid, men i dag skal min ældste datter i Fælledparken og høre Johanne Schmidt-Nielsen og drikke øl. Vist nok i nævnte rækkefølge, så der er håb endnu ….
Engang fik Jan Toftlund en bestillingsopgave af Socialdemokratiet på en ny 1. maj-sang. De brugte den nu aldrig. Af en eller anden grund:-)
Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i
En gang om året hejser vi det Røde Flag,
så folk kan se vi stadig kæmper for en sag,
det koster ikke noget at vise sammenhold,
de fleste har alligevel fået fri klokken 12
Fanerne er falmede og ædt af mæl,
til gengæld har vi sørget for et hav af øl,
de aktive har stablet op i kassevis,
og sælger dem med flere kroners overpris
Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig,
marchér med os side ved side,
vi er røde inden i
Når blot vi tørster sammen så er sejren vor,
til kamp for bedre svendeløn og levevilkår,
som regel er det kun lærlingen der intet får,
ham sælger vi hvert eneste overenskomstår
Til kamp for kvindens ligeret fra tolv til fem,
så nærmer vi os spisetid og styrter hjem,
i dag har konen lavet vores ynglingsret,
en mand kan ikke kæmpe hvis han ikke er mæt
Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig,
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i
Bagefter ta’r vi ud i havekolonien,
og drikker elefantøl og brændevin,
så samles vi om bålet og det Røde Flag,
og fejrer at vi har kæmpet for den samme sag
Ingen af os føler sig som proletar,
heldigvis kan ingen se det ude fra,
vi sidder hele natten og lader heden gå,
indtil vi blir røde også uden på
Slut op nu fejrer vi den Første Maj,
klassekampen gælder også dig,
marcher med os side ved side,
vi er røde inden i
En gang om året hejser vi det Røde Flag,
der er stadig nok at kæmpe for i dag,
klassekampen kører ikke uden os,
i dag beviser vi at vi kan stadig slås
Vi started som et revolutionært parti,
så blev vi kapitalens store alibi,
til kamp mod pengemagtens klassetyrani,
til kamp for et program med socialisme i
© Jan Toftlund 1977. Fra lp’en Vejen til byen.
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
[...] Beologen har skrevet en tale – og Torben har med Jan Toftlunds ramsaltede ord sendt datteren i favnen på Johanne Schmidt-Nielsen og b…… [...]