Smokey Robinson græder stadig
Kommentarer slået fraJohn Lennon er ikke alene om jubilæerne i disse dage. I denne uge er det også fyrre år siden, Smokey Robinson toppede Billboards HOT 100 med sin og The Miracles’ ‘The Tears Of A Clown’. Den første af to uger.
Sangen er skrevet af Stevie Wonder og Hank Cosby med tekst af Smokey selv, og blev nummer et med tre års forsinkelse. Oprindelig kom den på Miracles-albummet Make It Happen i 1967. Det skete der intet ved.
Men i september 1970 manglede det britiske marked nyt fra The Miracles. Smokey orkede ikke længere at turnere, ja, havde faktisk påbegyndt nedtællingen til sit farvel til den gruppe, der var så stor en inspiration for The Beatles og John Lennon. Tænk bare på ‘You Really Got A Hold On Me’! Derfor ilede man med at udsende ‘The Tears Of A Clown’.
Singlen endte overraskende på førstepladsen af de engelske hitlister. Og da pladeselskaber ikke ved noget bedre end at se om successer kan gentage sig, udsendtes singlen så også i USA. Og inden man så sig om, havde den solgt 1 mio. eksemplarer. Efter at have solgt samme antal i England.
Der var absolut ingen grund til tårer.
To år efter syntes Smokey, han havde gjort sin skyldighed over for de andre Miracles. Han gik solo. Og mirakuløst overlevede The Miracles.
For en stund.
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]