Spil Dansk-pris til J. J. Gjedsted

Man skal ikke skrive om sine venner, medmindre man også tør skrive noget dårligt om dem. Der er imidlertid meget lidt dårligt at skrive om radiojournalisten, leksikonforfatteren og musikeren Jens Jørn Gjedsted, som har fået tildelt Spil Dansk-prisen. Den uddeles årligt af DJBFA, sammenslutningen af danske sangskrivere og komponister.

Han skal ikke holdes ansvarlig for, hvad jeg gennem årene har skrevet. Han har tit været uenig i det, især når jeg kritiserede danske navne, som han altid har haft en særlig veneration, grænsende til ømhed, for, men han er ansvarlig for, at jeg overhovedet kom til at skrive til andet end børnehaveseminariebladet.

Historien ganske kort: Jeg havde i et læserbrev i Information brokket mig over avisens rockdækning. Jens Jørn ringede mig op, og spurgte om ikke jeg kunne tænke mig – ulønnet – at anmelde plader i det blad, han havde. MM hed det. Jeg kendte det kun sporadisk.

Jeg glemmer aldrig den dag i 1974, hvor han ringede på min dør. I favnen havde han den største stak lp-plader, jeg endnu havde set. Værs’go at gå igang. Det stoppede aldrig. Det gjorde vores samarbejde og senere venskab heller ikke.

Jens Jørn Gjedsted, som er fra Vejle, men opvokset i Virum og omegn, er uddannet typograf. Som sådan arbejdede han længe, men det fag var lige så udryddelsestruet som kvalitetsbevidste musikjournalister. Så han tog springet. MM havde han, sammen med bl.a. Claus Bøje, startet som en slags medlemsblad for Jazz i Reprisen, biografen i Holte, hvor der blev spillet live-musik.

Siden blev MM en overgang mere eller mindre organ for foreningen Musik & Lys – Jens Jørn har altid, med måde, været til peace, love and understanding. I 1975 gav han som bladejer, lidt modstræbende efter for et internt pres for, at MM skulle komme i løssalg på regelmæssige tidspunkter.

Gennem det næste tiår blev bladet det absolut toneangivende inden for rock og jazz; rytmisk musik, som det hed af hensyn til de sparsomme støttemuligheder. Uden MM havde der i dag hverken været GAFFA eller Sound Venue.

Sideløbende arbejdede Jens Jørn Gjedsted som musiker, fik afløb for sin indre frimærkesamler som leksikonredaktør og -forfatter og virkede mere og mere som radioformidler (med en stemme, der er uden alder og alligevel signalerer pondus, venlighed og faglig viden og lyder som selve grunden til radiomediet).

Man kunne tro, at han som modtager af Spil Dansk-prisen ikke lytter til andet end dansk musik. Intet kunne være mere forkert. Godt nok er hans flygelhornspil på Anne Linnets plade Kvindesind noget af det smukkeste danske, men han spillede verdensmusik før nogen anede, at det hed sådan.

Bob Marley og Milton Nascimento var på forsiden af MM før noget andet sted. Og i bands som Engine, Caracas og Ahmadu Jarrs Highlife Band praktiserede han en musikalsk filosofi, som værdsætter kompentence, men sætter pris på løssluppen tilbagelænethed. Jens Jørn er både til Miles Davis og Tøsedrengene, og er ikke så tøsedrenget, at han ikke vil stå ved det.

Der er en egen ironi i, at netop han nu modtager Spil Dansk-prisen. I sin mangeårige karriere i DR, først som løsarbejder og siden som fastansat, har han til hver en tid forfægtet det synspunkt, at det ikke skader at vide, hvad man spiller for lytterne. Sammen med Benny G. Jensen stod han for radiopionerarbejdet Rockens Danmarkshistorie, som i en anden verden også burde være blevet til en bog. Gradvist, men nærmest fatalistisk sikkert har han siden måttet opleve, at den slags kompetencer er kommet i lavere og lavere kurs. Frygten for smagsdommere og eksakt viden er endt i et amatørvælde, som byder den ellers sagtmodige Gjedsted imod.

Konsekvensen af den udvikling er også, at han i dag, på deltid, er eneste fastansatte medarbejder i det, der engang var en international berømmet jazzredaktion. Det glemmer DR’s presseafdeling af en eller anden grund at fortælle.

Jens Jørn Gjedsted kan for tiden høres i programmet Stardust på den aftenflade Jazz på P2, som senere på året bliver integreret i den digitale jazzkanal, P8 Jazz. Ikke alle ser det som så ubetinget et fremskridt som DR-ledelsen. Han får også prisen for sit arbejde med at restaurere Hotel Evergreen.

Evergreen – det er han selv blevet.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR ©