Stil ind på Alex Nyborg Madsen

Kommentarer slået fra

FREDERIKSVÆRK ejer en egen uforfinet følsomhed. Alligevel overlever nipsgenstande ikke længe der. Det passer derfor som en Fender-guitar til en Marshall-forstærker, at sangeren og radioværten Alex Nyborg Madsen er født, opvokset og bor med sin kone Lone i byen, der er Sjællands svar på Esbjerg, bortset fra at der lugter mere af friture end af fisk.

I morgen runder han 50, han, der engang lød kunstnernavnet Alex Savage, og som, efter en årrække på P3, ved årtusindskiftet skiftede til P4 uden at der af den grund gik morfar i ham. Kanalskiftet blev foretaget, fordi – som han har sagt – »det ville være sjovere at være den unge, vilde på P4, end den gamle, sure på P3«.

Efter et populært samarbejde med Søren Rebbe i programmet ‘Brødrene’ har Alex Nyborg Madsen nu sin egen oase, der bare hedder ‘Madsen’. Her tiltrækker hans musiknørderi og vennesælhed med et meningsstærkt twist på hverdage over 600.000 lyttere.

EN DEL FLERE end den unge Alex havde, da han efter tiden som reservedelsekspedient hos den lokale VW/Audi-forhandler debuterede i 1984 med Witch Cross i den første bølge af danske heavy metal-bands. Siden fulgte gruppen Harlot og det mere melodiske Savage Affair, med hvem Madsen i 1993 fik et gedigent radiohit med bl.a. balladen ‘Matter of Minutes’. Stemmen er nok ikke verdens største, men den er signifikant og kærligheden til musikken smittende. Gruppen endte dog med at blive overhalet indenom af Big Fate Snake.

For en mindre retlinet karakter end Alex Nyborg Madsen kunne hans status som radiohitmager have skabt habilitetsproblemer. Den, der skriver dette, var en af hans chefer i den periode, og kan forsikre, at Alex passede sit arbejde og lod sine kollegaer om at passe deres – hvilket bl.a. var at spille de gode efterspurgte sange, som ’Matter of Minutes’.

UDOVER at være allestedsnærværende på P3’s programflade med alt fra kvalificeret pladevenderi (med kronprins Frederik som gæste-dj i 1995) til sex-brevkassen ’Erotica,’ som af og til havde et indhold, der ville have fået Joan Ørting til at rødme, indgik Nyborg Madsen med sin musikjournalistiske tæft, fordomsfrihed og encyklopædiske musikviden også i den musikstyringsgruppe, der blandt medarbejderne gik under navnet ’musikpolitiet’. I virkeligheden sikrede gruppen mangfoldighed. Og gjorde pladevenderne opmærksomme på, hvad de egentligt valgte at divertere lytterne. Madsen var med andre en af fædrene til den forkætrede musikstyring. Det skammer han sig ikke over. Ja, for et par år siden var han sågar ansvarlig for musikindholdet på både P3 og P4, men han fandt ud af, at han var bedre bag en mikrofon end bag et skrivebord.

HAN SKAMMER sig heller ikke over sin vægt, som, ligesom passionen for Brøndby IF, er umulig at komme udenom i en omtale af ham. F.eks. indviede Madsen, længe før Facebook, læserne af sin hjemmeside i frem- og tilbagegange i vægttabet.

I dag virker han, som om han har slået sig til tåls med at veje, det han nu gør. Han har ikke opgivet at veje mindre, men er frikadellespisende realist på det område: »Det kræver selvironi at være tyk, ellers bliver det for følsomt og kan gøre ondt,« sagde Alex Nyborg Madsen tidligere i år til magasinet Krop og Fysik: »Jeg er tyk, og hverken vil eller kan gemme mig. Men jeg priser mig lykkelig for at jeg har formået at tage nogle valg, der gør, at jeg har den karriere, jeg har i dag. For jeg køber ikke holdningen om, at fordi jeg er tyk, så er jeg mindre værd. Jeg insisterer på, at jeg ikke er et dårligere menneske, bare fordi jeg er tyk.«

Bag det imposante ydre gemmer sig i virkeligheden en lidt genert, beskeden knægt, som dog ikke er til at få øje på, når Alex Nyborg Madsen med mellemrum er ude at spille med et af kronprinsens yndlingsorkestre, Led Zeppelin Jam (som har haft Frede som mundharpespiller ved en enkelt lejlighed). Her spiller Alex sammen med Ivan Horn, som i sin tid producerede Witch Cross.

Et af de sikre nummer er ’Whole Lotta Love’. Og det er lige præcis, hvad dannebrogsridderen er fuld af.

Foto: Michael Paulli/Picasa 2007

En lidt kortere version af denne artikel står at læse i dagens udgave af Politiken.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top