Suze Rotolo fik Dylan til at rykke

3 Comments

Suze Rotolo er død, 67 år gammel. I januar 1963 tog hun en frysende, alt for let påklædt Bob Dylan under armen og vandrede ned ad Jones Street i New York lige ind i rockhistorien som del af det nu ikonografiske omslag til Dylans andet album, Freewheelin’ Bob Dylan.

De ligner ikke et par, der lige har været ude i en krise, men det havde de. Rotolo blev kæreste med Dylan, da hun var 17, i 1961. Hun kom fra en venstreradikal, italiensk-amerikansk familie. Dylan sagde selv senere, at han aldrig havde mødt en så sexet kvinde. Man tror ham.

Hun var også klog og belæst. Og, i modsætning til sin kæreste, ingen politisk analfabet. Faktisk lærte Rotolo Dylan den politiske ABC. Det var i de dage, hvor Dylan var ved at slå igennem som selve stemmen bag den vågnende politiske bevidsthed blandt de unge hvide (og sorte) amerikanere efter McCarthy-æraen. Og Rotolo var meget mere end muse. Hun introducerede bl.a. Dylan for Bertolt Brechts songs. Og fortalte ham historier fra det virkelige liv, som han brugte i sine sange. Bl.a. ‘The Death of Emmett Till”.

I sommeren 1962 tog Rotolo til Perugia. For at studere. Og fordi hun måske ikke ønskede så fast et forhold til Dylan. Hvor om alting er, så betød pausen i deres forhold, at Dylan skrev nogle af sine første og største kærlighedssange, ‘Boots of Spanish Leather’ og ‘Don’t Think Twice’ med linjerne “I gave her my heart but she wanted my soul”.

Da Suze vendte hjem til USA ved årsskiftet 62-63, var Bobs berømmelse mangedoblet og han var begyndt at blive ret omsværmet, ligesom han vist ikke selv holdt sig tilbage. De prøvede at holde fast i forholdet, mens Joan Baez ikke nøjedes med at se til. Rotolo blev gravid med Dylan det år, men fik en abort.

Hun lod modstræbende Dylan gå. Hun hverken ville eller kunne konkurrere med hans nye verden.

Istedet skabte Suze Rotolo sin egen, bl.a. som lærer og senere som  særegen billedkunstner. Og hun styrede i det store og hele fri af forsøgene på at gøre hende til et museumsstykke i Dylanologien. Dog fornemmede man i de senere år en trang til, at hun godt ville sætte tingene på plads, fortælle det som hun syntes det var. Bl.a. til Martin Scorcese i dokumentarfilmen No Direction Home.

Hendes erindringer A freewheelin’ time er værd at læse eller genlæse.

Kollega Capac rister også Rotolo en rune.

Coverfoto: Don Hunstein

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

3 Comments

  1. comment-avatar
    allan lykke28. februar 2011 - 14:40

    Nå, for Dævlan! Havde ikke hørt, hun var død. Købte hendes bog sidste år i London, men har endnu ikke fået den læst. Måske, det var på tide.

  2. comment-avatar
    Torben Bille28. februar 2011 - 15:24

    don’t think twice:-)

  3. comment-avatar
    capac28. februar 2011 - 15:58

    Rolling Stone citerer fra Dylans Chronicles vol. I: “”She was the most erotic thing I’d ever seen. She was fair skinned and golden haired, full-blooded Italian. The air was suddenly filled with banana leaves. We started talking and my head started to spin. Cupid’s arrow had whistled past my ears before, but this time it hit me in the heart and the weight of it dragged me overboard.”
    Ja, der står kvinder bag alt, i følge den gamle talemåde, men der er nogle, der gør større indtryk end andre…

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top