The Beatles i særnummer
Kommentarer slået fraDet estimerede amerikanske nyhedsmagasin, Newsweek, har lige udgivet et såkaldt “special commemorative issue”. Det, vi i dette særnummer skal komme i hu, er 50 året for The Beatles’ egentlige pladedebut, singlen ‘Love Me Do’. 1962 blev, som Rolling Stones-seniorskribenten Anthony DeCurtis erklærer, “the year that changed everything.”
Blandt bidragyderne til særnummeret er Andrew Loog Oldham, som beretter, hvorfor Storbritannien i al sin konforme gråhed var den oplagte grobund for The Beatles. Og Billy Joel, som kalder sig en af verdens største Beatles-fans, skriver i et essay, at de fire fra Liverpool var lige, hvad de kollektivt traumatiserede amerikanere havde brug for efter mordet på John F. Kennedy.
Hard core-fans vil nok ikke finde så meget nyt i bladet, som til gengæld er ødselt layoutet med intelligent anvendelse af ikke alt for kendte billeder. Og sjov er den rundspørge om “what’s your favorite Beatles song?”, man har foretaget til andre stjerner. Brad Pitt vakler mellem ‘While My Guitar Gently Weeps’ og ‘Come Together’. Sangerne Taylor Swift og John Legend peger på hhv. ‘Here Comes The Sun’ og ‘I Want You (She’s So Heavy), mens Norah Jones kalder ‘Long Long Long’ for alt, hvad man kan begære i en enkelt sang! James Taylor, som i sin tid blev opdaget af Paul McCartney, kan hårdt presset bedst lide ‘Penny Lane’, mens skuespillerne Kenneth Branagh og Michael Cane bedst kan lide hhv. ‘For No One’ og ‘Hey Jude’ – Jude Law derimod er mest til ‘Across The Universe’.
Og så er der ellers skægge lister over Beatles-kopibands fra Argentina til Slovakiet (nej, ingen danske), og en tankevækkende grafisk fremstilling af, hvornår hvilke Beatles-sange blev indspillet og hvor lang tid det tog, før de var i kassen.
Om selve kassen, altså pengene, som det alt sammen trods alt har genereret, er Newsweek overraskende lidt dybdeborende, men man kan jo selv trække fra og lægge til, når man får at vide, at bandet til dato har solgt 600 mio. album og stadig sælger – nu også på iTunes, hvor der alene er blevet downloadet over 1 mio. enkeltnumre siden Apple og Apple blev enige om, at ‘money can’t buy you love’, men at mindre også kan gøre det.
PS: Kan man ikke i kioskerne få fat i Newsweek, er det stadig muligt at få bøger om emnet…
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]