Tina, Johanne & Saschas kamp
10. marts 2011 //
Til daglig siger jeg sjældent god aften til Aftenshowet på DR1. Jeg kan sagtens se, at Nikolaj Koppel opfylder enhver producers drøm om at iklæde mainstream intellekt, men i forhold til Go’ Aften Danmark har showet altid virket for hr. og fru Danmark-omklamrende.
I tirsdags, på B-dagen, endte jeg hos Koppel (og Sisse Fisker) for at få andre vinkler på dagen end væg-til-væg-dækningen på News, som ikke skelnede mellem stort og småt.
På netop kvindernes kampdag var det oplagt at få Tina Nedergaard til at tale om det umulige i både at være minister og (alene)mor. »Jeg savner mere forudsigelighed i min hverdag,« sagde hun. Og »har ikke tid nok til min datter«. Som Hans Engell sagde tidligere på dagen, så har private årsager det med at være private.
Det kunne have været interessant at få belyst, hvad en ministers manglende tid til privatliv gør ved følingen med den hverdag, man er sat til at forbedre for andre. Nogen efterlyser med god grund hele mennesker som politikere. Nedergaard lignede en, der havde indset, at stoppede hun ikke nu som minister, ville hun som person blive halveret.
Kampdagen blev også markeret af erhvervskvinden Anna Thygesen, livsstilseksperten Anne Glad og Johanne Schmidt-Nielsen, som evner at indgå i andre tv-sammenhænge end de politiske uden at tabe hverken i integritet eller gennemslagskraft. Sammen skulle de tre opstille mål for kvindekampen.
Der var lidt selskabsleg over det, men også så tilpas meget alvor, at man lyttede.
Til gengæld må nogen ikke have hørt efter, da Sascha Dupont blev bragt i spil som aftenens musikalske indslag. Moderat Norah Jones-swingende hyldede hun uden skygge af ironi sin nye mand i en sang. Af den fremgik det, at hun ville være præcis, som han lyster – god eller uartig. Hun ville også lave mad og lovede at barbere sine ben.
Hvis redaktionens hensigt med det indslag var at understrege, at der stadig er brug for kvindekamp, ja, så lykkedes det.
PR-foto af Mark Knudsen
