Tommy Steele fylder 75

Tommy Steele har været en af Englands musicalstjerner så længe, at det næsten ikke er til at tro, at han, der i morgen fylder 75, sidst i 50’erne fik rock ’n’ roll-bølgen til at rulle. Ikke bare hjemme i England, men i høj grad også her til lands, hvor han med sin blonde, svajerdrengede attitude blev rollemodel for Otto Brandenburg og en hel generation af stenbrorødder, der brugte rocken som en befrier for det toværelsers småborgerskabsfængsel.

Sange som ’Water, Water’, ’Singin’ The Blues’ og ’A Handful Of Songs’ fik den tidligere kahytdrengs hyre til at stige fra syv til 700 pund om ugen.

Steele, som er født Thomas Hicks, havde snuset til rocken under landlov i USA. Hjemvendt begyndte han at synge på kaffebarer i Soho, smittet af den omsiggribende skiffle-feber. Hicks blev spottet af impresarioen Larry Parnes’ talentspejdere, fik nyt navn og hittede med sin debutsingle ’Rock With The Caveman’ i efteråret 1956. Det var Elvis Presleys gennembrudsår, men Elvis-plader var ikke sådan at få fat på i England – distributionslicensen var udløbet og inden den blev fornyet, forstod Parnes at få Steele lanceret som cockney-kulturens velopdragne svar på Elvis.

Steeles stemme var for venlig til rock ’n’ roll, men han var selv med til at skrive sine sange, bl.a. sammen med Lionel Bart, som senere skrev succes-musicalen ’Oliver’. Steeles første store hit, ’Singing The Blues’, var dog en af-countryficeret kopi af Guy Mitchells amerikanske hit, som Steele udkonkurrerede i England.

Larry Parnes forstod at smede, mens pigernes puls var højest. Steele blev filmstjerne i lavbudgetterede idoliscenesættelser, og viste et kameratække, som sagde ham, at den del af showbiz mere var hans hjemmebane. Han fik ret. I 1959 bankede Cliff Richard på den britiske rockdør, og Steele stillede sig ikke spærrende i vejen.

I stedet brød han i 1963 igennem i musicalen Half a Sixpence. På det store lærred spillede han i 1968 med Fred Astaire i Francis Ford Coppolas Finian’s Rainbow – på dansk Regnbuedalen. Og triumferede som Hans Christian Andersen i musicalen af samme navn. Siden har han været verdensberømt i West End med egne shows og i roller som Dr. Doolittle og Ebenezer Scrooge. Dickens-figuren turnerede han med så sent som i år.

Sideløbende har Steele høstet hæder som billedkunstner. I Liverpool står hans rørende statue af Eleanor Rigby. Efter sigende udført som tegn på hans taknemmelighed over byens modtagelighed for god musik.

Man må altså formode, at han er kommet sig over, at han i 1956 blev vraget af produceren George Martin, der ikke kunne høre hans talent. I stedet skrev Steele kontrakt med Decca, som senere sagde nej til The Beatles, der som bekendt med Martin endte med at indspille mere end en håndfuld sange, men aldrig underkendte Tommy Steeles betydning som den, der banede vejen for en ny britisk ungdomskultur.

Tommy Steele lukkede ånden ud af flasken, men var ikke, for nu at citere en anmelder, selve ånden.

Denne omtale kan, i en lettere forkortet version, læses i dagens trykte udgave af Politiken.