Townshend fortryder The Who

3 Comments

Pete Townshend har aldrig manglet ord, når rocken skal forklares, og han har ofte selv betvivlet værdien af The Who. I et nyt særnummer af Uncut, The Who: The ultimate music guide, tager han den gamle tråd op på ny.

Han bliver spurgt, om der er ting i hans snart 66-årige liv, han fortryder og som han ville have gjort anderledes. Ja, siger han: “Jeg skulle aldrig være gået ind i et band. Selv om jeg er et ret godt gruppemedlem og udviser korpsånd på turneerne, så er jeg dårlig til at samarbejde kreativt.”

Næh, han havde hellere set sig selv i stil med en kunstner som Brian Eno. Så var han også, som han siger, sluppet for sit tab af hørelse. Og var “endt som en psykisk mere uskadt person”.

Vi andre var endt uden ‘My Generation’ og ‘Won’t Get Fooled Again’, men var til gengæld så sluppet for ham Tommy.

I aften i Royal Albert Hall kan man i øvrigt til fordel for The Teenager Cancer Trust opleve Roger Daltrey og hans band gennemspille Tommy.

Den eneste Townshend på scenen vil ikke hedde Pete, men Simon. Han spiller guitar i Daltreys band og er lillebror til Pete.

Fremtiden for Pete Townshend i The Who er vist endnu ikke afgjort. Lad os ikke håbe, at the song is over…

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

3 Comments

  1. comment-avatar
    capac24. marts 2011 - 13:53

    Man kan ikke lade være med at undre sig over, at han så ikke for længst sagde farvel til bandet – men måske var der noget andet, der trak…

  2. comment-avatar
    Torben Bille24. marts 2011 - 15:18

    Det forstår man jo godt…

  3. comment-avatar
    capac24. marts 2011 - 15:21

    Ja, med berømmelse og smør på brødet kan man leve med, at man ikke er så god til at samarbejde kreativt! ;)

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top