Valgkamp på stopur
2. september 2011 //
Det slog mig forleden, at en debat i Deadline mellem arbejdsgiverdirektøren Jørn Neergaard Larsen og SF’s Ole Sohn ville være forløbet mere seeroplysende, ja, måske ligefrem konstruktiv uden studieværten Nikolaj Sommer.
Han var så speedsnakkende, at Kim Schumacher lød som Jørgen Leth. Og begik den klassiske journalistfejl ikke at lytte. Oppe i sit hoved var han allerede videre til næste spørgsmål. Han piskede en stemning op, så han af Ole Sohn blev bedt om tage det roligt, for Sohn og DA-direktøren kunne godt finde ud at tale med hinanden. De var uenige – om at finde Fair Løsnings famøse 15 milliarder – men blev forsøgt reduceret til kamphaner.
Kunne nogen ikke give Nikolaj Sommer noget mere tid, et større ur, et kursus i disponering eller bare fortælle ham, at vi nok skal nå det?
Samme mangel på styring, skjult i en jernhandske, slog også smitsomt ud i den debat om økonomi, som DR 1’s Tine Götzsche (billedet) onsdag aften skulle forestille at lede og vel også stimulere. (Se eller gense den her)
Hun virkede som postkassetømmerne i min barndom – bagud fra starten. Og så får man travlt. Jeg er sikker på, at hun selv havde indtrykket af at lede et slag. Og gøre det rageskarpt og med overblik.
Virkeligheden var, at hun ikke bare stjal ordet, men billedet. En ting er, at hendes røst nok vil kunne kalde til orden i det store spisefrikvarter. Noget andet er, at hun afbrød, råbte op og efter få omgange virkede som en dommer, der havde givet så mange gule kort, at der kun var de røde tilbage. Man savnede den naturlige autoritet og dermed ro hos to ellers vidt forskellige typer som Steffen Kretz og Jes Dorph-Petersen. De ville kunne trække batteriet ud på selv dansk politiks svar på en døv Duracell-kanin, Claus Hjort Frederiksen.
Alt i alt bidrog Tine Götzsche – uden tvivl ufrivilligt – til det indtryk af selvmodsigende kaos, som jeg ikke tror, jeg er ene om at have af en valgkamp, som på tv degenerer til stopursstyret markskrigeri.
Denne tv-anmeldelse står også at læse i dagens printudgave af Politiken
PR-foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR ©
Du har fuldstændig ret Torben. Trine Götzsche var aldeles ubehagelig og uforskammet i sin fremtoning. Min kone og jeg sad måbende foran TV’et og troede næsten ikke vore egne øjne og ører. Undrede os over, at de politikere der stillede op til dette vanvid ikke satte hende på plads. Men de turde jo nok ikke de stakler – var sikkert bange for konsekvenserne. Men tænk at voksne mennesker, ja endog politikere som skal nyde vor respekt, fandt sig i at blive talt ned til på den facon.
Håber Trine Götzsche fik læst og påskrevet efterfølgende af sine chefer. Det var uværdigt TV..!