Verdensmusikalske fotos

Vi kalder det verdensmusik, men udtrykket er og bliver endnu et bevis på mindst to ting: Uanset vejbredden er mainstream ikke i stand til at få plads til alt, og ikke alle kunstnere ønsker at køre ad den vej. Og den hvide race evner ikke at fatte, at andres kulturer er mindst lige så mangfoldig og forskelligartet som vores. F.eks. vil afrikanske musikere opponere mod at komme ind under en og samme tropehjelm. Afrikansk musik er mange ting. Der er langt fra Mali til Mauritius.

Det samme er sydamerikansk og så videre og så videre. Fælles for den musik, vi ikke mindst af marketingmæssige grunde kalder verdensmusik, world music, er, at det i bogstaveligste forstand er sange fra de varme lande. At disse så også sagtens kan inkludere både Grønland, Finland, Ungarn og Louisiana, lader vi ligge.

To ting er sikre i forbindelse med verdensmusik: Der er garanti for musik, der minder os om vores egen begrænsning, og udfordrer den. Hvad enten sangene synges af Milton Nascimento eller Eivør Pálsdóttir. Og der er garanti for farverige billeder. Og i bedste fald billeder, der ikke bare handler om musik, men er musik.

Den slags fotos tager danske Jacob Crawfurd. I de seneste tre år har den professionelle verdensmusikmesse, WOMEX, i relativ medieubemærkethed haft til (fulde) huse i København. Og Crawfurd har været messens officielle fotograf.

Det forstår man godt, når man ser de billeder, der fylder hans netop udsendte bog World music world. Det er svært ikke at få lyst til at høre musikken, når man ser de billeder. De er så generøse som selve musikken. Se selv smagsprøver her.

Bogen kan bestilles fra Blurb.com efter ‘print-on-demand’-princippet. Ved bestilling online vælger man selv mellem soft cover eller indbundet hard cover i lidt kraftigere papir. Bogen findes desuden som eBook til iPad.