Vores første rock-mama

Kommentarer slået fra

Nu om dage kan man blive konservatorieuddannet i musikkøbmandskab, men selv om der ikke mangler kvalificeret kvindelig arbejdskraft i fødekæderne i musikbranchen, fattes der fortsat kvinder på direktionsgangene i de danske pladeselskaber. Da Henriette Blix, som i dag fylder 60, blev headhuntet af Richard Branson i 1983 som direktør for Virgin Records’ nystartede danske filial, var der endnu færre. Og de fleste var tvunget til at nøjes at være fotogene, lave chefkaffe og passe kopi- og telefaxmaskinerne.

Henriette Blix lavede også kaffe. Til sig selv. Efter at have flirtet med engelsk litteratur og teatervidenskab kom studenten fra Sorø ind i branchen; ikke fordi hun gik op i at kindkysse, men fordi hun, uden at være mundlam, var god til at lytte og endnu bedre til at lede og fordele. Sammen med Jan Degner, i dag direktør for Art People, gjorde hun i midt-halvfjerdserne bookingbureauet PDH til en magtfaktor, med en effektivitet, der var omvendt proportional med den hippie-tilbagelænethed, de i de første år var omgivet af og som de betjente. Kundelisten var som en blå bog over tidens lokale stjerner.

Jobbet på Virgin-toppen indebar, at hun solgte PDH til medarbejderne for at koncentrere sig om en forretning, der i branchens guld- og platinalder voksede til trecifret millionomsætning. Blix blev ansvarlig for lokal markedsføring af navne som Janet Jackson, Rolling Stones, George Michael, Rockers By Choice samt Sanne Salomonsen, der skrev kontrakt med Blix, fordi hun, som hun dengang sagde, »godt vil arbejde med nogen, der er fri for al det lir, der er i branchen.«

Da Virgin blev opkøbt af EMI i 1992, smed man ikke Blix på gaden. Det gør man ikke med guld. Blandt hendes nye tiltag var succeskonceptet Absolute Music, der resulterede i 29 cd’er.

Lige efter årtusindskiftet blev Blix strukturramt. Endnu en virksomhedsfusion fik hende til at tage konsekvensen af en stigende interesse for alt det, der er med til at skabe musik mellem mennesker. Hun privatpraktiserer i dag som gestaltterapeut, men har ikke sluppet musikken.

Hendes firma, Blix Management, varetager karriereplejen for kunstnere som Martin Brygmann, Chris Minh Doky og Sinne Eeg, og som en påmindelse om, at der også er et liv uden scenebelysningen, arbejder Henriette Blix som frivillig telefonrådgiver for Psykiatrifonden en gang om ugen.

Privatfoto.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top