White fornyede sort musik
19. december 2011 //
Maurice White satte i 70’erne som trommeslager og sanger en ny, i enhver henseende spektakulær målestok for soulmusik med sin gruppe Earth, Wind & Fire. I dag fylder han 70 og trækker stadig i trådene som organisator og producer for bandet, der nu om dage lever et mere stille liv uden af den grund at være gået på aftægt.
De dage er ovre, hvor White siddende bag sit trommesæt i bogstaveligste forstand fløj gennem rummet og satte tingene på hovedet i shows, der formede sig som ren magi. Og som musikalsk tit tangerede dét.
Midt i 90’erne holdt White op med at turnere. Konstateringen af Parkinsons sygdom gjorde det, som han udtrykte det, for upraktisk.
White voksede op i nærkontakt med den soulmusik, han skulle ende med at forny. Født i den musikalske smeltedigel, Memphis, Tennesse, flyttede han siden til et andet musikalsk knudepunkt, Chicago. Der blev han tilknyttet det navnkundige pladeselskab, Chess, og i den næste halve snes år kunne hans koncise, men aldrig kedelige spil høres på plader med bl.a. Fontella Bass (’Rescure’) og Billy Stewart (’Summertime’) samt ikke mindst Ramsey Lewis, hvis popelegante jazz White gav kant på hits som ’Wade In The Water’.
Efter en tøvende start med Earth, Wind & Fire mødte han den ti år yngre sanger Phil Bailey. Kombinationen af Whites tenor og Baileys sfæriske falset fuldendte konceptet og forlenede Earth, Wind & Fire med en spiritualitet, som aldrig blev udvendig. Samtidig fik sangene en verdensmusikalsk accent i Whites brug af det afrikanske klaviaturinstrument, kalimba.
Bandets platinpladeindbringende storhedstid var 70’erne, men i modsætning til så mange andre navne fra dengang er der intet bedaget over bandets plader fra dengang. Tværtimod er gruppens efterlignere så talløse som de hædersbevisninger, der er blevet den selv til del.
Maurice White er naturligvis for længst indlemmet i rockens Hall of Fame, og har parallelt med Earth, Wind & Fire produceret navne som Deniece Williams og The Emotions – og netop følelser har White til overflod altid forsynet sine indspilninger med.
Denne omtale står også at læse i den trykte udgave af dagens Politiken.
