Wild Man Fischer 1945-2011

Af alle de sære, skæve eksistenser, der har fået udgivet plader, tager Wild Man Fischer alias Lawrence Wayne Fischer prisen som den særeste og den skæveste. Nu meldes han død, 66 år gammel, på det plejehjem for mentalt forstyrrede, hvor han havde boet siden 2004.

Fischer fik nemlig ikke sit tilnavn for ingenting, og han gav sig selv  det. I 1968 udsendte han det Frank Zappa-producerede album An evening with Wild Man Fischer. Pladeselskabet var meget passende Bizarre Records. Fischer lød ikke som nogen anden. Hans stemme var cigarethæs og meget høj. Og hans sange var melodisk nærmest ikke-eksisterende, men han fyldte dem helt ud.

Og det havde han gjort, siden hans sangstemme som barn forskrækkede hans mor så meget, at hun låste ham inde, når han ikke kunne forstå, at han ikke måtte synge. Han sang hele tiden over alt. Også i skolen. Der blev han smidt ud i 1962, fordi han ikke ville tie stille. Moderen lod ham indlægge, og Lawrence blev diagnosticeret som paranoid og skizofren – dengang en yndet etiket at sætte på folk, der ikke fulgte normerne, men det er trods alt ikke normen at overfalde sin mor med en kniv…

Da Fischer blev udskrevet, begyndte han at synge for småpenge på Sunset Strip hjemme i Los Angeles. Vi var i Ronald D. Laings guldalder –  credoet var: Enten var vi alle sindssyge eller også var ingen sindssyge, så Fischer blev nærmest adopteret som et kæledyr af hippiemiljøet som tegn på dets tolerance. Han varmede op for navne som The Byrds og Iron Butterfly.

Hans periode som rockstar in spe blev i første omgang kortvarig. Han var nemlig ikke mere syg i hovedet end at han kunne se, at Zappa prøvede at snyde ham for royalties af debutalbummet. Samarbejdet ophørte og Fischer var tilbage på gadehjørnerne.

I 1975 skulle den lille pladebutik, Rhino, reklamere for sig selv. Butikken var ikke som de andre, så hvorfor ikke få en person, som heller ikke var som de andre, til at lave reklamen? Wild Man Fischer indspillede singlen, ‘Go To Rhino Records’. Dens lokale succes ansporede butiksindehaverne til at etablere Rhino Records, som jo i den grad den dag i dag er en storspiller på samler-plademarkedet.

Fischer indspillede en række plader for Rhino. En af dem hed Pronounced normal. Siden indspillede han en duet med – af alle – Rosemary Clooney, som blev hans fan og ven efter at have hørt hans sang, ‘Oh God, Please Send Me A Kid (If I Can Buy It A Doughnut)’. I en periode gæstede han flere talkshows, nærmest som en slags en-mands freak show.

Singlen med Clooney hed ‘It’s A Hard Business’.

Det var det ofte at være den Lawrence, der gemte sig i den ‘vilde’ mand.