Jens Runge fylder 50
Kommentarer slået fraFor tiden ligger han placeret i den øvre ende af hitlisten uden at skilte med det. Det passer ham vist godt, for guitaristen Jens Runge, som i morgen fylder 50, sætter en ære i at gøre sit job så godt, at kunderne kommer tilbage, fordi de ved, at hans spil ikke overstråler dem, men får dem til at skinne endnu mere. I det aktuelle tilfælde hedder stjernerne Rugsted & Kreutzfeldt, hvis overraskende hitlistecomeback, Runge har en ikke ringe andel i og som han har spillet med siden 2006.
Jens Christian Runge er det, kritikere plejer at kalde en ’musikernes musiker’. Han evner at spille på mange strenge uden at variationsrigdommen flyder ud i kedelig tilpasningsduelighed. Han har kontur over sit spil, som spænder så ubesværet fra soul til country, at man oplever, at der faktisk ikke er langt mellem genrerne.
Han gjorde for alvor opmærksom på sig selv, da han sidst i 80’erne kom med i Anne Linnets turneorkester, siden med Sanne Salomonsen og navnlig Hanne Boel. Hans kundekreds er for lang til denne omtale, men blandt navnene finder man også Tamra Rosanes, Caroline Henderson, Elisabeth, Randi Laubek, Søs Fenger, Michael Learns To Rock og Sko & Torp.
En del af disse har han skrevet musik til og siden årtusindskiftet har der også været bud efter hans gehør som producer for bl.a. Dario Campeotto, Southern Gothic Tales og senest Morten Remar.
Da Skanderborg kunne fejre 25 år med festival var Runge derfor selvskreven i det band, der ledsagede en perlerække af popstjerner, og da det hvide beatles-album holdt 40 års fødselsdagsfest i Horsens var Runge også at finde i bandet, der sagde yeah, yeah, yeah og holdt sammen på de mange ulige tolkninger af pladens numre.
Hundredetusinder af danskere har også set Jens Runge som dynamo i orkestrene i seermagneter som ’Klassefesten’, ’Venner for livet’ samt ’Allstars’ og fra i går aftes er hans guitarspil med til at understøtte sangerne i TV2-satsningen ’The Voice.’
Vi vipper med hatten.
Foto: Roald Jungård
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]