70: David Clayton-Thomas

1 Comment

Man skal ikke altid tro anmeldere. F.eks. har der blandt dem altid rådet bred enighed om, at Blood, Sweat & Tears blev et dårligere band, da dets stifter, Al Kooper, i 1968 blev fyret og erstattet af canadieren David Clayton-Thomas, der i dag fylder 70.

Det pladekøbende publikum var ikke enigt. Sent i 1968 blev gruppens andet, noget mindre improvisationslystne og mere radiotilpassede album en bestseller, og Clayton-Thomas’ autoritative stemme i mellemlejet mellem Ray Charles og Al Green gjorde sange som ‘More And More’, ‘Spinning Wheel’ og Motown-balladen ‘You’ve Made Med So Very Happy’ til en disciplineret modvægt mod tidens hippieudkrads.

Blood, Sweat & Tears kunne spille og David Clayton-Thomas kunne synge. Ingen af delene var altid en selvfølge endsige en fordel dengang:

Han blev født David Henry Thomsett i England, hvor hans canadiske far var udstationeret som soldat. Efter krigen flyttede familien til Canada. Som teenager udviklede unge David sig til en rod med butikstyveri og gadeuorden på sit synderegister. Ungdomsfængsler og opdragelsesanstalter kunne ikke styre hans temperament. Det kunne musikken, og han singledebuterede i 1964 med sin version af John Lee Hookers ‘Boom Boom.’ Sangeren Judy Collins hørte ham i en klub, hvor han spillede med sit band The Bossmen. Og anbefalede ham til sin ven, trommeslageren Bobby Colomby, som et bud på bandets nye forsanger.

Tre plader med Blood, Sweat & Tears blev det til i første omgang for Clayton-Thomas, før han begav sig ud på en solokarriere. De store salgstal udeblev, men en håndfuld soloplader viste ham som en alsidig, men altid genkendelig vokalist. Han havde ganske enkelt personlighed. Uanset om han sang landsmanden Neil Young eller Edgar Winter. At han så i sin trinde, flejnskaldede fremtoning mere lignede en undersætsig knallertrocker end en rockstjerne, var vi nogen, der tog med i købet. Udseendet stod godt til hans growl.

Fra starten af 80’erne kom han igen med i Blood, Sweat & Tears (se Wiki-opslag), som i en årrække blev synonym med hans stemme. Musikere kom og gik efter svingdørsprincippet, sågar Jaco Pastorius hævede en overgang sin hyre der, men der var altid arbejde at få i nostalgi-land. Nye plader udeblev dog, og i 2004 forlod Clayton-Thomas gruppen, som i dag føres videre af det eneste tilbageværende originale medlem, Bobby Colomby.

David Clayton-Thomas har siden udgivet plader i en mere bluespræget retning. Senest kom cd’en ”Soul ballads”, hvor han fortolker en række af de sange, der inspirerede ham til at blive sanger.

Det er stadig ret inspirerende at lytte til.

PR-foto af Domenique LeFond fra sangerens hjemmeside.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    Camilla13. september 2011 - 08:49

    Du har ret! Blood, Sweat & Tears blev hverken bedre eller dårligere med Clayton-Thomas, de belv bare anderledes, men stadig bedre end de fleste :-)

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top