Alberte hygger og hjertelænges

Mens jeg sidder og hører denne plade, trænger lydene fra gaden sig som sædvanlig på. Sådan er det at bo i storbyen. Og som om det ikke er nok, kommer lydene fra gadelivet (og tørretumbleren) også ud af højttalerne.  Alberte Winding har nemlig indspillet sine nye sange hjemme i lejligheden på Frederiksborggade.

Trafikhelvede og søgen efter inderlighed og blotlæggelse af sårbarhed rimer ikke. I hvert fald ikke på papiret. Det sjove, eller hvad man nu skal kalde det, er, at det gør det i virkeligheden. Der sker jo nemlig hele tiden noget omkring os, som får noget til at ske med og i os.

Kommer til at tænke på, at jeg engang så Per Højholt læse op. Mens han gjorde det på sin meget højholtske måde, pustede han med en fodpedal en ballon op. Pointen var selvfølgelig, at vi skulle tvinge os selv til både at fokusere på det, han sagde og så den uundgåelighed, at ballonen ville sprænge.

Der er ingen sprængningsrisiko på Fjerde til venstre, Albertes nye album. Dertil er den akustiske musik måske lidt for dannet, lidt for (om)hyggelig. Det er dog ikke det samme som at den er kedelig. Faktisk er sangene ret charmerende, og mellem og på linjerne er der ikke så lidt på spil.

Alberte er nok en pæn pige, men hun lyder, som om hun kræver noget af sig selv og livet. Hendes stemme har haft godt af årene, der er gået, siden hun en kort periode var popstjerne med egen Chevy 56. Nu er det er en kvinde, der synger. Af og til så hjertet sivebløder.

Hun har selv skrevet de meget hverdagsnære ord om stort og småt og det, der ikke har noget navn. Og med i projektet er komponister som Palle Torp, Rosa Lux, Jan Kaspersen, Sara Indrio, Jan Rørdam, Anders Blichfeldt samt ikke mindst Tomas Wisti Raae. Han danner både privat og musikalsk par med Sara Grabow, datter af Sebastian, og en sang som ‘Frihedsgudinden’ kunne faktisk godt være skrevet af hans svigerfar.

Den svenske guitarist Jojje Wadenius kunne også godt have medvirket. Stilen på pladen virker som en voksenudgave af hans album Goda’ Goda’.

Produktionsmæssigt må Jørgen Knub have haft sit hyr med at få lyden til at makke ret, og der er en mildt forstyrrende resonans fra guitarkassen på en række numre. Omvendt matcher den den klangbund af hverdagsdrømme og -virkelighed, som bærer dette album ned fra fjerde til venstre og ud til os andre.

Ud i livets trafik, hvor man af og til skal hviske for at blive hørt.

Alberte Winding: Fjerde til venstre. Producer: Jørgen Knub. Cowbell Music.

PS: Jeg vidste ikke, at der fandtes noget, der hedder hjemlighedsforsker, men sådan en har skrevet den i øvrigt lækkert layoutede plades liner notes, hvor hun fortæller, hvorfor pladen er, som den er. Det er måske at lade konceptet løbe af med sig. Vi har selv ører.