Amy Grant synger ved Gud godt
En af amerikansk musiks mest populære stemmer, Amy Grant, fylder 50 i morgen. Om Gud vil. I visse kredse er hun ikke sådan en, man praler af at kunne lide. Hun er for søndagsskolefersk. Kanske, men hun er faktisk kommet et godt stykke vej musikalsk, siden hun midt i 70′erne debuterede og hittede på det store religiøse plademarked over there.
Amy Grant var næsten eneansvarlig for at mangedoble omsætningen for kristen musik, som tidligere havde været en niche, men som hun gjorde til mainstream. Albummet Lead me on er en milepæl på det område.
Ved indgangen til 90′erne tog hun med albummet Heart in motion og singlerne ‘Baby, Baby’ og ‘Every Heartbeat’ for alvor fat på en popkarriere, der ikke faldt i så god jord i kristne kredse. Der fandt man, at hun viste lidt for meget kavalergang og i det hele taget opførte sig lidt for meget som den popstjerne, pladeselskabet A&M havde gjort hende til.
Siden er Amy Grant vist blevet taget til nåde igen, uden af den grund at slippe taget i et publikum, der holder af en god sang, sunget af en sanger med udstråling og melodisk tæft.
En kollega som Mary Chapin Carpenter rinder i hu, når jeg hører Amy. Amen.
