Anbefales: Ditte Rønns debutalbum
22. maj 2012 //
Alene omslaget signalerer det – vi er ude i eksistentiel, søgende kunst her. Man behøver dog ikke at have studenterhue på for at høre Ditte Rønns selvfinansierede debutalbum, Echoes of Madeleine. Lyst til at give sig hen i en fordybelse, som ikke er målrettet, er tilstrækkelig.
Den syngende tangentspiller Ditte Rønn har tidligere gjort sig bemærket i b.a. Røst, en duo med Søren Bebe, der genopdager danske folkeviser med sikker smag, afslappethed over for det vedtagne og sans for det stilfærdigt skæve.
I eget regi arbejder Rønn sammen med guitaristen Sune Skuldbøl Vraa Nielsen, som ynder den svære kunst at gøre sig bemærket ved alt det, han har mod til ikke at spille. Vokalt bebor Ditte Rønn sit helt eget ingenmandsland mellem Tori Amos, Joni Mitchell og Tim Buckley. Og hendes sikre intonationer og lige så drømske fraseringer giver sangene en særegen, dragende slavisk undertone. Jo!
Hendes timbre emmer af noget så selvmodsigende, men uimodsigeligt, som æterisk varme. Klangpoet er en anden betegnelse for en komponist, der nok ikke lige bryder playlistmurene i DR, men alligevel godt ved, hvornår hun har fat i noget, der i ikke slet så tænksomme omgivelser ville falde ud som pur pop. Som på ‘So Softly’. Og ‘Room for you’ (YouTube-link).
Mere kan også gøre det! Det er et personligt landskab, Ditte Rønn opstreger, så personligt, at det kan ærgre, at hun ikke synger på dansk. Det ville fjerne den sidste rest af det lidt for private, der kan være over pladen. ‘I go as deep as I can go’ synger hun. Når hun er bedst, lyder det som alt andet end et postulat.
Den afsluttende obligate anmelderindvending må blive, at musikken næste gang vil kunne nyde godt af at lade den iboende lidenskab vokse friere.
Ditte Rønn: Echoes of Madeleine. Producere: Ditte Rønn & Sune Skuldbøl Vraa Nielsen. Geyser on tape records/Gateway.
Coverdesign: Claus Poulsen med foto af Sanne Holmskov Thrane.
FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK
