Anbefales: Et stykke med Gard

Det er en gammel, men bitter sandhed, at man ikke får adgang til berømmelsens evige haller bare fordi man vinder en eller anden konkurrence. I 2008 sørgede Ida Gard for, at Karrierekanonen skød med skarpt, da hun vandt P3-konkurrencen med sin sang ‘On His Knees’, der lyder som en (p)opdatering af Brecht-Weill.

Først nu udkommer hendes debutalbum på eget selskab. Jeg håber ikke for nogle af de etablerede pladeselskaber, at disse 12 numre har været præsenteret for dem. I så fald står det sløjt til med talentspotningen.

Der er selvfølglig også den mulighed, at Ida Gard alias Ida Østergaard har valgt at være sin egen herre, om jeg så må sige. For det er meget længe siden jeg har hørt så dynamisk, ærlig og determineret debutant.

Sangene er på engelsk, men Ida Gard gør ikke noget forsøg på at skjule, at hun ikke er englænder eller amerikaner. Dermed kommer der et fortællende, demonstrativt, næsten verfremdrung-agtigt skuespilelement ind i sange, der bliver til små fortællinger om at forvandle skrøbelighed til styrke.

Stemmen bugner af kantet blues, men også af maskeringer og begær. Det er  sange fulde af lyst og nød, men aldrig ynk.

Navne som Alanis Morissette i en mindre vredladen udgave kommer indover under lytningen, ligesom der anes et slægtskab med en begavelse som Nana Schwartzlose, men der er også tråde tilbage til en skuespillende sanger som Maia Aarskov fra Cy, Maia & Robert i den meget private, men dragende sang ‘Daddy And I’ om at … ja, om hvad egentlig? Lurer der incest mellem linjerne eller er der bare tale om at finde livsbekræftelse i at danse med drukdøden, som der synges på en spoken word-melodi, der vil minde lyttere på min alder om salig Erik Thygesens ‘Mor og mig’.

Jesper Bo Hansens nøje afmålte klaviaturer (især hans perkussive piano) og Rasmus Hansens alt andet end lavbudgetterede, men aldrig overlæssede strygerarrangementer tegner lydbilledet, men det er Ida Gards totale tilstedeværelse, der får værket til at blive hængende.

Bag den let krakelerende drama queen-facade vil hun elskes og begæres, men ikke for enhver pris.

Ida Gard synger sanselige sange om at beholde bukserne på, selv når man har taget dem af.

Hør bare ‘Sugar Mama’, hvor Bessie Smith møder Janis Ian.

Det er musik, der dufter af forbudt, flygtig, men intens sex, men også af en utålmodig higen efter forløsning, der næsten gør hende uforsonlig over for de, der tøver med at gøre noget ved deres eget liv, men nasser på andres. Som i ‘It’s Windy’.

Knees, feet and the parts we don’t speak of er en debut, der bringer armene i vejret og får denne lytter til at gå i knæ.

Ida Gard: Knees, feet and the parts we don’t speak of. Producere: Jesper Bo Hansen & Ida Gard. Oh My Gard Records/Gateway Music. Udkommer i dag.

Kunstnerens hjemmeside finder du her.

GAFFA anmelder også albummet.