Anbefales: Gemma Hayes
Faldt over en anmeldelse i GAFFA, hvor Tim Christensen i aftes gæsteoptrådte med Gemma Hayes, som han er fan af. Det kan jeg godt forstå.
Siden den 34-årige sanger omkring årtusindskiftet debuterede med et par ep’er er hun vokset som en sangskriver, der flittigt vander sine irske rødder, men samtidig er på fortrolig talefod med samme musikalske inspiration, som man genhører i My Bloody Valentine og Mercury Rev. Ja, Mercury Revs oprindelige bassist David Fridmann producerede hendes andet album, Night on my side.
Hayes er ud af en storfamilie i Tipperary i det vestlige Irland, hvor de med garanti havde Bridget St. John- og Joni Mitchell-lp’er i ølkassereolerne. Hun har syv søskende, og indskrev sig på universitetet i Dublin. Hun endte med at droppe ud til fordel for musikken. Night on my side blev fulgt af den kommercielt mere strømlinede The roads don’t love you. Den floppede. Siden har hun kun prøvet at følge sine egne normer.
I år kom hendes fjerde album, Let it break, produceret af eks-kæresten David Odlum. Der igen udfolder hendes spindelsvævstærke skrøbelighed. Og denne sommer fik Hayes også tid til sammen med skotske Roddy Hart at genfortolke fire Dylan-klassikere. Bl.a.:
Ukrediteret pr-foto fra kunstnerens hjemmeside.
Rigtig fint at du trækker de mere ukendte kunstnere frem. Især når de har en historik som Gemma Hayes. Har selv hendes tre første plader, men venter lige med den fjerde til den falder i pris. Undrer mig over at hun fejlede med “The road don´t love you”, idet anmelderne bestemt elskede den. (fire stjerner i The Times og Uncut, og gode ord i engelske Q). Var for i øvrigt tilstede ved gårdsdagens koncert med Tim C. og Gemma Hayes, hvor jeg havde lejlighed til at møde hende back-stage. Hun var ganske jordnær og charmerende. Håber ikke disse gode træk forsvinder når hun bliver mere kendt!
Den gode koncert blev desværre skæmmet af de sædvanlige “fjolser”, som stod med ryggen til musikken og snakkede løs. Håber dette problem en dag bliver taget op i “midt i en beattid”.