MIDT I EN BEATTID

Svenske Melissa Horn har lavet to albums før dette. Hun har fremstået som en Lisa Ekdahl med færre akvarelfarver og lidt mere kant. Og samtidig med en egen hjertets sødme og en bittersød viden om, at ensomhed både gør stærk og svag.

Innan jag kände dig uddyber og konsoliderer hende som kunstner. Det er i al sin smertefulde nedtoning et fremragende album om, hvad der sker, når banale, små ting bliver ubærligt store.

Hun kæmper hele tiden med at give savn et navn. Og gør det til tonerne af en musik, der i sit væsen er det, de hinsidan kalder visor, men moderat moderniseret med loops, jazzet trommespil, elegant akustisk guitar, sanselige strygere og Christer Karlssons begavede klaviaturer.

Åbningssangen, ‘Destruktiv blues’, slår tonen an: Hun nægter at gå ud ad den lige vej, hun lever bedre i fantasien, selv om hun er gammel nok til at vide, at den kan man ikke leve i for evigt: “Det finns en plats där framme, jeg ser den svagt/där allt är annorlunda och jag är jag/jag känner tiden gå men ingen stress/Jag lovar att jag lämnat dig til dess…”

Melissa Horn er en mester i underspillet, både vokalt og i sproget. ‘Jag saknar dig mindre och mindre’ er en typisk sangtitel. Ingen klynk endsige selvmedlidenhed. Bare en sorg af den slags, der gør det svært at stå op hver morgen.

Det fine ved pladen er, at Horn alligevel kommer igennem som en trodsig optimistist. For hun ved en ting: “jag ska aldrig vara mot nån annan som du är mot mig…” som hun synger på slutsangen ‘Det kännas ännu sämra nu’.

Det paradoksale, at det føles bedre og bedre for hver gang, jeg hører denne plade. Måske fordi hun i sine sange illustrerer, hvordan kærlighed kan virke – allermest eftertragtet, når den er mest uopnåelig.

Melissa Horn: Innan jag kända dig. Sony.

Her finder du et udvalg af hendes videoer.