Anbefales: Sara Grabow

En noget nær sidsteøjebliks-anbefaling skal herfra lyde af Folketeatrets teaterkoncert, Cirkus Fantastica. Indtil den 20. oktober kan man i Nørregade opleve, hvordan den Reumert-belønnede instruktør Rolf Heim i samarbejde med Sara Grabow har omplantet en række af sangene fra Sebastian-albummet af samme navn (plus det løse) til et univers, fuld af stum, men alligevel sigende magi midt i Sisse Jørgensens forrevent smukke scenografi.

I omgivelser, der folder sig ud som en original blanding af Samuel Becketts Slutspil, Alice i Eventyrland og Beatles-filmen Across The Universe kommer Sebastians sange til live som del af et sært dragende kodesprog, der giver adgang til vort sårbare inderste.

Højdepunkter er der en del af, men sent vil jeg glemme Ole Thestrups dramatisering af ‘Linedanser’ og ‘ Rose’, et brøl af stilhed og desperation, og Peter Bellis overraskende blidhed på ‘Når lyset bryder frem’. Sara Grabow selv synger sin fars kending, ‘Du er ikke alene’, som om den opstår på stedet, nøgen, slow motion-nedtonet og åben for nye tolkninger.

Den sang er ikke med på Linedanser, det album, Sara Grabow i samarbejde med sin mand, multiinstrumentalisten og arrangøren Tomas Raae, netop har udsendt.

Det har længe været så oplagt, at hun skulle indspille en hel plade med Sebastian-sange, at man forstår, hvis hun har udskudt projektet. Mange af de sange har hun jo hørt, så at sige mens de blev til, og en del af dem er inspireret af, ja, enkelte direkte skrevet til hende.

Alligevel er det lykkedes hende at skabe en plade, der kan høres uden biografiske fodnoter. Fordi hun søger ind til den kerne af kompositionerne, som kun hun kender, og fordi det trods dét ikke bliver privat. Hun er medejer af de sange. Og det er, når hun mest utvungent giver sig i kast med den erkendelse, at Linedanser netop bliver en linedans af de smukke og ubesværede, som først kikser, hvis man kigger ned eller tænker over næste trin. Det gør Sara Grabow ikke. Og som hun synger! Smukt, men aldrig kønt.

Tomas Raae hjælper, sammen med bl.a. guitaristen Anders Holst, den fint mærkende cellist Josephine Opsahl og trommeslageren Dan Hvidtfeldt Larsen, hende til at synge de sange, fuld af den kendte melodiske skønhed, men også iblandet det, hun på en cd med sin og Raaes DitBandMitBand kaldte “mit mærkelige alvor”.

Hvis du troede, du kendte ‘Sørøver Jenny’, ‘Hos Ingeborg’ og ‘Den Lille Vind’, så tro om. Og bliv i samme moment mindet om slidstyrken og den melodiske rigdom i glemte Sebastian-sange som ‘Evas sang’ og ‘Tag Chancen’.

Den chance har Sara Grabow grebet. Må hun få mere løn end en kejsers tårer…

Sara Grabow: Linedanser. Producer: Tomas Raae. Elektriske optagelser.

Foto af Peter Clausen, lånt fra kunstnerens hjemmeside.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK