Anbefales: The Rumour Said Fire

Kommentarer slået fra

Jeg kunne forleden læse mig til, at The Rumour Said Fire med deres sang ‘The Balcony’ i 2009 var blevet “folkeligt allemandseje”. Folkeligt? Hvor meget i forhold til f.eks. Rasmus Seebach? Nå, nu kan musikere næppe være ansvarlig for anmeldermeninger, og givet er det, at The Rumour Said Fire’s småneurotiske, men gennemmelodiske caffe latte-opdatering af den britiske folkbølge a la Fairport Convention et al. blev yderligere personliggjort med 2010-albummet The Arrogant.

Sangeren Jesper Lidang er også omdrejningspunktet på bandets nye cd, Dead Ends. Det er givet en plade, man kan kloge sig over og på meget længe. Alene omslaget indikerer det ligesom. Og jeg har inden læst mig til at både Rilke, Nietzsche, Baudelaire og David Lynch skulle være i spil her. Der er med andre ord lagt op til både intellektualitet – eller er det intellektualisme? – og spleen.

Det er da rigtigt, at Lidang ikke lyder som en, der kommer gennem livet uden at tænke over det, men det mærkelige, sære, fantastiske er, at hans overgivne og overlegent fraserende sang, suppleret af bandets varemærkevokalharmonier, gør musikken større end udenværkerne.

Måske ville det have været gavnligt at kunne læse teksterne, men det giver omvendt god mening, at der ikke er et tekstark. På samme måde som med R.E.M. er ord for The Rumour Said Fire også lyde, musik, klange, signaler. Som indgår i en helhed, og nu kan jeg godt læse, at jeg bliver forledt til at gøre tingene mere indviklede end de er. Det næste bliver vel, at jeg skriver kontrapunktisk…

Af med studenterhuen og på med juhu-hatten. Med Dead Ends har The Rumour Said Fire uden at forråde de oprindelige inspirationer ajourført (og mildnet) ånden fra både The Cure, Cocteau Twins og – selv om de sikkert bliver sure, når jeg siger det – U2 og Over The Rhine. Og undervejs tillader de sig midt i den truende højstemthed at lave sjove psykedeliske svinkeærinder – som på ‘Voyager’.

Gruppen spiller så gensidigt rent ud besjælende, at det er unfair at fremhæve enkeltmusikere (men lad mig bruge en parentes på at nævne bassisten Kasper Nissen). Arrangementerne er intrikate, men ikke fortænkte. Melodierne er righoldige og fuld af en dybde og højde, der ikke er postulerende, men til tider tangerer ren poesi. At nogle sangene så ofte og sikkert med vilje balancerer på kanten til det enerverende melodiske, gør dem ikke mindre æggende.

Jeg kan med andre ord godt lide det, selv om jeg ikke kan analysere det. En blindgyde kan altså godt være et fuldt oplyst rum. Jeg stopper her og spiller pladen en gang til. Intet kan være så opmuntrende og livsbekræftende som melankoli.

The Rumour Said Fire: Dead Ends. Producer: Jesper Lidang m. Morten Bue. A.larm/Universal.

Cover: Kathrina Skardsá.

Bandet spiller i Aalborg den 23. november, i Århus dagen efter og i Store Vega den 25. Se flere datoer, videoer etc. her.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top