Åndelig socialdemokratisme

2 Comments

Den åndelige socialdemokratisme vader så platfodet gennem det offentlige rum, at den for længst burde have været dømt overtrådt. Tanken om, at ingen må skille sig ud og at alle kun bliver bedre i kraft af andre er så rodfæstet, at den for nogen kun får tidens individualisme til at tage sig endnu mere suspekt ud.

Derfor foretrækker jeg Caroline Wozniackis monomant-naive navlepillen frem for den iscenesatte selvudslettelse, man kan opleve på det danske landshold her under VM.

Nu har tv-journalister ikke stor lyst (eller tid) til at bore i spillernes svar, men uanset hvor godt en spiller har præsteret, får man ham ikke til at sige, at det var hans egen skyld. Ifølge Niklas Landin var det udelukkende forsvaret, der mod Polen holdt hans redningsprocent oppe på 50.

Han må være blevet opdraget i et af bofællesskaberne i lørdagens DR2-tema ”Fra Bollerum til Bulderby”. Der er 150 selvejende af dem i Danmark, og tallet er stigende.

Drømmen om fællesskab er altså levedygtig – gruppesex klarer man i stringerklubber. Alle har fortrængt, at de kollektiver, nogle af min årgang boede i, var hjemsted for egoister og arnested for demagoger. Foruden al det andet, som var mere fedt end strengt – så vidt jeg husker.

Oprydning og opvask er dog stadig et problem, forstod man. Forpligtelse rimer ikke på frivillighed. Men der var plenumdebat om ønskebørns ret til kræsenhed. Pesto i pasta eller hver for sig. Vi har skam mange presserende problemer herhjemme.

Den diskussion havde de ikke på Egebakken, et oldekolle for velsituerede. Her gjorde alle sig umage med at være Landin-agtige. Konflikterne begrænsede sig til, om roser var de rigtige fælles prydplanter og om der var behov for en omsorgsgruppe. Resten blev skubbet ind under de ægte tæpper. Tv-holdet løftede kun en flig.

På lydsporet sang The Doors »we could be so good together…«

Måske, men forskellighed gør stærk og enighed kan gøre svag.

Denne tv-anmeldelse står også at læse i dagens Politiken.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    capac24. januar 2011 - 10:21

    Og Wilbæk er medlem af partiet Venstre og liberalist!!

  2. comment-avatar
    capac24. januar 2011 - 10:24

    Wilbek, sorry.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top