Aretha gav loungen sjæl

Kommentarer slået fra

Det regnes normalt for en given rockhistorisk sandhed, at Aretha Franklin først blev en succes, da hun skiftede pladeselskab. Fra Columbia og John Hammond til Atlantic og Jerry Wexler, som kronede hende til soulmusikkens dronning. Det er ikke løgn, men det er heller ikke hele sandheden.

Tidligere på året kom et bokssæt med 12 cd’er af Franklins indspilninger for Columbia. Nu er det kondenseret til cd’en The Great American Song Book.

Det er rigtigt, at Columbia fik hende til at synge for mange alt for kendte og slidte evergreens. De kunne heller ikke finde ud af at markedsføre deres nye, 18-årige perle som andet end the sepia Streisand, men det er forkert, at hun ikke allerede dengang kunne synge, så hårene rejser sig.

Selv om Wexler med held og dristighed ramte tiden ved at give hende mere kontemporært materiale (Otis Redding etc), så viser Franklin på disse Columbia-indspilninger fra 1960-64, at hun ikke alene sang med en erfaring som en voksen, men også udfoldede sin inspiration fra gospelstorheder som Clara Ward og Ruth Davis.

Skulle nogen få den ide at lave en sort udgave af Mad Men er her lydsporet: ‘That lucky old sun’, et helt overraskende Robert Merseyarrangement af Hank Williams’ ‘Cold Cold Heart’, ‘What A Difference A Day Made’ og en kærlig hilsen til Billie Holiday i ‘God Bless The Child’ beviser, at John Hammond godt vidste, hvilket talent han havde foran mikrofonen. Han og vel også hun havde bare ikke dristigheden til at forvandle det til sort guld.

Men alt er det er mellemregninger for nørder. Hør Aretha Franklin synge om ‘This Bitter Earth’ og erfar på din gåsehud, hvad musikkens healende kraft egentlig er.

At høre den unge Aretha Franklin blade i den store amerikanske melodibog byder på den ene uventede åbenbaring efter den anden.

Respekt!

Aretha Franklin: The American Songbook. Sony Legacy.

SIDSTE: Aretha udsender sit første studiealbum i otte år. Læs mere her.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top