Astrid Nora helmer ikke

Kommentarer slået fra

To insisterende, men inderlige celloer og en æterisk, men alligevel stoflig stemme kan forvandle sig til en hel verden, hvis man smagfuldt, men uden angst for brutal skønhed, kører det hele gennem noget så sjældent som musikalsk elektronisk isenkram. Konceptet på Away, away, away, Astrid Noras debut-ep er, som hendes kunstnernavn antyder, henter fra Ibsen-klassikeren ‘Et dukkehjem’. Where did Nora go kalder hun sig. Og som Ibsen giver hun heller ikke noget svar.

Det forhindrer dog ikke teksterne i at være lige lovligt 1:1. De fire, næsten requiem-beslægtede sange starter i omvendt rækkefølge med, at vi er med Nora ude i den kolde, ensomme nat: “She really left it all behind…” Vil hun vende tilbage?

Sikkert ikke, at dømme efter de følgende sange, som skildrer den langsomme umenneskeliggørelse/usynliggørelse, hun blev udsat for. Hold kæft og vær smuk, skrev Vita Andersen engang. Astrid Noras pendant er endnu grummere:

So you wanted me to be your maid
wash and clean and feed you every day
keep my mouth shut
unless when needed for a blow
but it’s not me, it’s not me

som det hedder på ‘Your doll, your maid, your toy’. Indsvøbt i en klangverden, hvor hverken Nico eller Pink Floyd ville fare vild.

Musikkens styrke er dens opslugthed af sit eget koncept. Det giver den også en lukken-sig-om-sig-selv, som er pladens svaghed. Inde bag al den til tider lidt for demonstrative klangavantgardisme gemmer sig nemlig en ret ferm popmelodiker uden studenterhue. Hør bare ‘Sister of Dark/Walk in the Light’, den åbenbarende Leonard Cohen-klingende kærlighedserklæring til lysets og livets muligheder, der afrunder ep’en.

Hende må Astrid Nora godt lufte noget mere på det album, der er varslet til oktober. Det er hun talentfuld til at burde turde (link til YouTube).

Og så, lige før jeg klikker på pladen igen: Efter hvert nummer er det som om, der er en verden af tavshed. Det er sikkert indbildning, og ikke spor mærkeligt, men mærkeligt dragende alligevel. Er det der Nora gik hen? Astrid Nora lyder, som om hun ikke helmer, før hun finder hende.

Where did Nora go. Producere: Henrik Marstal og Kasper Rasmussen m. Astrid Nora. Dollhouse Melodies.

Foto, styling og makeup: Gull-Mai Friis

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top