MIDT I EN BEATTID

Skal vi lege Shakira forklædt som Lady Gaga i år? Sådan må de have spurgt sig selv, da Auras næste album skulle konciperes. Ind til Los Angeles flyves Aura til sangskrivende producere som David Jost og Rick Nowels, som bl.a. har Lady Gaga og Madonna på c.v.’et og for den sidstes vedkommende også Belinda Carlisle, Lykke Li, Dido og Colbie Caillat.

De to sidste var blandt inspirationskilderne til Auras sødmefyldte debutalbum Columbine fra 2008, hvor hun både som sanger og sangskriver vakte forhåbninger om noget specielt. Sange som ‘Glass Bone Crash’ og den delikate ‘Song for Sophie’ havde noget personligt på hjerte om ungdom og en følsomhed, der rækker længere end Facebook-venskaber.

Nu har man gjort et talent fortræd. Kun den velgørende underspillede titelsang minder om Auras vokale og melodiske potentiale. Det kan godt være, at sangen ‘Geronimo’ er blevet et hit i Tyskland, men sangen er lige så forglemmelig som sidste års vinder af Robinson og beviser kun, at europoppen er lige så kriseramt som eurovalutaen.

De andre sange er ikke meget bedre. Klicheerne står i så lang en kø, at de har opgivet at trække et nummer for at komme til. Det kan også være det samme.

Et eller andet sted bag de robotagtige, uorganiske Aqua-agtige arrangementer aner man konturerne af et levende, sårbart menneske. Som på ‘Where the wild roses grow’ om at holde fast på sin inderste styrke og passe på sine hemmeligheder.

Først tager hun Berlin og siden Melodi Grand Prix. En sang som ‘Superhuman’ kunne sagtens vinde det sidste. Især hvis hun forkøber sig i trommemaskiner og stiller op for et østeuropæisk land iført det samme kostume, som hun promenerer på albumforsiden.

Jo, Aura Dione bekræfter bedrøveligvis den gamle branchesandhed om, at alt for forcerede forsøg på internationalisering ofte ender som provinsialisme for fulde udtræk.

Aura Dione: Before the dinosaurs. Island/Universal.

Sangerens hjemmeside finder du her.