Bagstoppere

Kommentarer slået fra

Flemming Povlsen var en opportunistisk angriber med dristige ryk gennem forsvaret, der hvor det så mest ufremkommeligt ud. Det kunne man gense i den temaaften om landsholdet, som DR2 i lørdags genopførte i udvidet form og med fornyet relevans.

En knæskade forkortede Povlsens karriere, og nu er han kommentator på TV2. Der virker han ikke helt så naturbegavet. Faktisk fremstiller han fodbold så banalt, som ignoranter tror, spillet er. Udsagn à la »det er aldrig rart at tabe« kommer fra ham med samme forudsigelighed som det danske opspil mod Sydafrika. For at bevare illusionen om TV2 som førende fodboldkanal transmitterer man de danske testkampe, og Flemming Toft speaker, som om de betød noget. Hutlihut hvor går der masser af kedelig tid med det.

Tilbage til studiet alias DR2. Selv om historien om EM i 1992 er så slidt som snøren i den bold, vi lossede til i min barndom, er den stadig båret af den virkeliggjorte ønskedrøm, der forlener fodbold med magi. Billederne af den rød-hvide folkemængde på Rådhuspladsen er lige så meget danmarkshistorie som Montgomery vinkende fra sin åbne bil samme sted. Pludselig var Faxe ikke kun en buttet fadøl, og selv pæne piger talte om »at ramme den lige i røven«. Imens skålede vi i Lambrusco, og var enige med Brian Laudrup i, at HCA »ikke kunne have skrevet et bedre eventyr«.

Et landshold tæller også bagstopperne. De kom i spil i Lisbet Barretts lidt for minutiøse, men gode reportage. Med massøren Allan Poulsen som omdrejningspunkt kom vi ind i en verden, hvor neglerødder, diamantbor, toiletpapir, salt-sukker-balance, støvleknopper, kontaktlinser, kampen mod overvægt (af spillertøj) samt en fokuseret kommunikationschef lægger grobund for det spil, der udspringer af landstrænerens »demokratiske diktatur«.

Desværre tæller intet af dette, når dommeren fløjter af, så der er god grund til at »screw down the expectations,« for nu at citere manden bag 1992-holdet, Richard Møller Nielsen.

Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens Politiken

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top