Bamse stadig en lukket bog
4. maj 2011 //
Midt i al folkeligheden var Flemming Bamse Jørgensen også et meget privat menneske. Derfor var der grund til at glæde sig, da det umiddelbart efter hans alt for tidlige død forlød, at vennen og skolekammeraten, journalisten Poul Blak, et stykke tid havde været i gang med en bog.
Nu er den kommet, men trods sine 280 sider i stort format og et varieret og godt billedmateriale indfrier den ikke forventningerne. Faktisk er det ubegribeligt, hvad der er gået galt.
Måske har forfatteren været for tæt på Bamse, måske har de to ikke vidst, hvad de ville have frem, måske er der bare ikke til en bog i Bamse?
Det sidste tillader mig at betvivle. Bag al hans joviale rundhed mere end aner man en mand af integritet, og en mand med en god historie, historien om gummivarefabrikantens adoptivsøn, der aldrig blev set af sin far, som den han var.
Dermed antydet, at bogen rummer mange oplysninger, men den har et stilistisk problem eller to. Bl.a. fordi hovedpersonen ikke fremstår som så reflekterende, at researchmateriale kan tåle at være blevet forfremmet til brødtekst.
Forfatteren veksler mellem småsludrende interviews, som nærmest har karakter af ustruktureret båndudskrift, private, småsentimentale bemærkninger til den posthume hovedperson, faktagentagelser ad libitum, konen Kätes meget diskrete minder, genoptryk af gamle reportager – her erindrer man, hvor god en skribent, Blak er – og til slut andres nekrologer.
Selv om bogen er indbundet, ender den med i billedlig forstand at være som et løsbladssystem. Nærmest et kladdehæfte. Et stikordsregister over anekdoter og tankeindskud i stedet for en gennemfortalt fortælling. Og med forunderligt lidt om musikken. For slet ikke at tale om den alt for sparsomme repræsentation af andre stemmer.
Flemming Bamse Jørgensen kunne desuden have haft godt at blive sat ind i en kulturel sammenhæng. Uden bedrevidende pegepinde, men fordi han i al sin jordnære originalitet ville have kunnet holde til det.
En bjørnetjeneste af en bog. Desværre.
Bamse – Flemming Bamse Jørgensen fortæller sit liv til Poul Blak. Hovedland.
PS: Og selv om det er i småtingsafdelingen, siger det en del om tilgangen til stoffet, at en så erfaren journalist som Poul Blak ikke ved, hvordan man staver til KODA for slet ikke at tale om fejlstavningen af en del af de omtalte personer. Naturligvis er der ikke heller ikke noget indeks…
Se Bamse-nekrolog her.
