BBC fordrejer rocken
Jeg vil normalt være den første til at skrive under på, at DR praktiserer en selvopfyldende profeti i forhold til rockdækningen. For få er, plejer man at sige, interesseret i den. Derfor placeres programmerne, når folk er på vej i seng. Ergo bliver de ikke set af ret mange og ergo er morlille en sten.
For tiden kører DR2 BBC-serien ’Seven ages of rock’. Jeg har set de tre første (af syv) afsnit, og for en gangs skyld bifalder jeg, at rocken putter sig efter Deadline.
Ifølge serien blev rocken født i 1965. Elvis har aldrig eksisteret. Og The Beatles berørtes i en bisætning, mens Rolling Stones fik al opmærksomhed. Pink Floyd var vigtigst i 1967. ’Sgt. Pepper’, som kom samme år og skabte et vist røre, nævnes ikke, og heller ikke Jefferson Airplane, The Doors, Beach Boys og The Byrds for nu at nævne nogle af de uhyrligt udeladte navne i en serie, som lader englænderne opfinde rocken.
Visuelt bæres serien af sjove, sjældne arkivklip og fine interviews med de aldrende aktører. The Who fremhæves med rette, og Roger Daltrey beskriver strategien som »sæt ild til lunten og løb«. Sådan lød de også. Om Cream siger Jack Bruce velgørende: »Vi var hovmodige og stjal med arme og ben.«
I torsdagens afsnit om punk blev amerikanerne synlige. Punk blev sat i samtidsperspektiv og godt beskrevet som en meningsudveksling mellem New York og London, og hvis bare man gik ud og tissede, mens den selvglade Charles Shaar Murray anmelderdocerede, fik punken faktisk, hvad der musikhistorisk tilhørte den. Men igen: Ramones kom i fokus, men hvor var Iggy Pop? Derimod fyldte et tegneseriehold som Sex Pistols mere end The Clash…
Et demonstrativt nysyn kan undertiden udfordre gamle vaneforestillinger, men denne serie er så en- og skeløjet, at det tangerer en historieforfalskning, der kunne affærdiges som latterlig, hvis den kom fra andre end BBC
Uf, det lyder ikke godt.
Ret kedelig og forudsigelig, men det havde mere Beatles (!) nok ikke ændret på. Jon Savage er nu altid god og skarp.
…hvor var The Dead Kennedys?
Ja, listen af udeladelser er lang…
Meget præcis kommentar, som jeg har tilladt mig at dele på facebook.
Mvh birer Svanholt
Helt enig. Det er en ynkelig og overfladisk gang selvpromovering af engelsk eller engelsk-inspireret rock. Klipningen er hysterisk som på en MTV-video, og synkroniseringen sjusket i stort set alle klip. Og hvordan kan perioden 1965 til 2010 dække syv årtier? Det kan DR2 ikke være bekendt.
Ja glad var man jo, da programoversigten lovede gennemgang af 7 årtiers rockmusik…og så fra BBC
Jeg er indtil videre slemt skuffet, dog stadig glad for et musikprogram i disse, i tv branchen, musikfattige tider.
Jeg fornemmer at det måske er produceret af mennesker født i sluttresserne, dem der blev punkere, og er det bare mig der er glemsom, eller blev Jimi Hendrix overhovedet nævnt? For ikke at tale om den skandaløse mangel på Beatles. OK jeg ved godt at vi har hørt den historie mange gange før, ligesom den om Jesus og The missing Link og The Big Bang osv. Men dem holder vi vel heller ikke op med at fortælle ….eller hvad?