Bearnaise a la Bech

Kommentarer slået fra

Hvad gør en dreng til mand? Skal man tro Bo Bech, er det at kunne håndpiske en bearnaisesovs. Det troede den 28-årige slagteruddannede Stig også han kunne, indtil han kom i Michelin-kokkens hænder. Så var det slut med at kalde en elpisket æggecreme for bearnaise.

Med andre ord: Tredje sæson af TV3’s Med kniven for struben er i gang. Konceptet er Gordon Ramsays Kitchen Nightmares med Bech som en mere empatisk vært end den flamboyante, brøsige brite.

Bech besøgte kødentusiastiske amatører i Kolding. Lalleglade, kaldte han dem til at begynde med. De smagte ikke selv på maden, og kokken ville ikke fortælle gæsterne om det kød, han stegte. Bechs mission var »på fem dage at vende op og ned på alt og efterlade restauranten i langt bedre stand.«

Naturligvis er programmet skamklippet til formålet, men det er langt mere nærende mad-tv end de programmer, hvor D-kendisser inviterer hinanden på uhjælpsomme variationer over tidens svar på lørdagskyllingen – sushi.

Køkkenet har sin egen dramaturgi, hvor ting i mere end en forstand let kan brænde på, og den trækker Bech fint op. Der var ikke noget ’hvad-forstår-bønder-sig-på-agurkesalat’-agtigt over ham, mens han førte Stig ind i gastronomien; der, hvor hjemmelavede fritter med sprødt ydre og moset indre er lige så værdifulde som Rasmus Kofoeds æstetiske skoleridt og Rene Redzepis småkoleriske kompromisløshed.

Bo Bech har en direkte linje til det rørstrømske. Der bliver let noget salvelsesfuldt over ham, i hvert fald i denne sammenhæng. Det forstærkes af det irriterende greb med, at han ikke taler til kameraet, men til en imaginær samtalepartner.

Og i sæsonåbningen havde han så oven i købet at gøre med en kok med en historie om et overfald og en psykisk syg kone. Den historie fik vi afdækket i tårevædede detaljer, bjørnekrammende mand til mand. Det virkede upassende. Og uvedkommende.

Her kunne der godt være tilsat lidt mere vinaigre. Men det er nok en smagssag.

Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens Politiken.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top