Bob Geldof fylder 60

Det har bestemt ikke været velgørende for den nu 60-årige irer Bob Geldofs karriere som sanger og sanger, at han har været så engageret i velgørenhedsindustrien.

Tidligere i år udsendte han et album, det første i seks år, med den besk-ironiske titel How to compose popular songs that will sell. Det solgte heller ikke. Det har derimod hans budskaber om at bekæmpe sult, fattigdom og gældsætning i tredjeverdenslandene.

Det startede med, at han i 1984 blev så grebet af et BBC-program om hungersnøden i Etiopien, at han sammen med Midge Ure fra Ultravox skrev en sang, der blev indspillet af toppen af den britiske pop. Band Aid-singlen, ‘Do they know it’s Christmas’, er en af de bedst sælgende nogensinde, gav inspiration til den amerikanske pendant ‘We are the world’ og gav hen ved ti millioner pund til de nødlidende.

Før det havde Geldof sammen med sit new wave-band, The Boomtown Rats, været lovende hitmager med ikke mindst den Ray Davies- og Bowie-inspirerede ‘I don’t like mondays’. Den blev nr. et i England i 1979. Tre år senere var han en overbevisende Pink i den ikke særligt overbevisende filmatisering af The Wall.

The Boomtown Rats blev opløst i 1986. Da var Geldof blevet verdensberømt uden dem. Sammen med Ure iscenesatte han i 1985 de transatlantiske, tv-transmitterede dobbeltkoncerter Live Aid. De medvirkende kom fra rockens Blå Bog, og indtægterne fra koncerterne, pladerne og senere dvd’erne, næsten 150 mio. pund, gik – stort set – til de nødlidende i Etiopien. Der var en del kritik af, at Phil Collins for at kunne deltage i begge koncerter eliminerede tidsforskellen ved at flyve i Concorde. Udgifterne til den tur svarede, hævdede nogen, til en mindre afrikansk stats BNP.

Live Aid gjorde Geldof til efterspurgt ulands-ekspert. Han blev nomineret til Nobels Fredspris, blev rådgiver for en række politikere, bl.a. Tony Blair, og sad i dennes Afrika-kommission i 2004-05. Også det fik han kritik for, men nægtede, at han var spændt for nogens vogn.

Frustreret over, at hans anbefalinger og råd endte i politiske bermudatrekanter, arrangerede han op til G8-topmødet i 2005 de såkaldte Live 8-koncerter, som simultant i storbyer verden over ville henlede verdensledernes opmærksomhed på situationen i Afrika. Og på det seneste har han været aktiv i landsmanden Bonos kampagner for at få de velstillede lande til at lette renteåget for de afrikanske lande.

Alenefaderen Bob Geldof er gennem årene blevet kaldt alt fra selvpromoverende og selvretfærdig til hyklerisk og dobbeltmoralsk. Sankt Bob er en tllbagevendende overskrift. Det er rigtigt, at han er mangemillionær. Det er han nu ikke blevet på bekostning af fattige sorte, men mest fordi han har haft en heldig hånd med opstart og videresalg af tv-produktionsselskaber, senest på web-tv-området. Og et af Geldofs firmaer var blandt de første, der arbejdede med konceptet ‘morgenfjernsyn’.

Selv der er det jo ikke længere tabu at tale sult, nød og elendighed ligesom landsindsamlingerne i tv-prime time i høj grad er en afledt effekt af Geldofs kompromisløse og ofte brøsige appel til os om at komme til lommerne. Hvad enten vi kan lide det eller ej.

Også på mandage.

Geldofs hjemmeside er et besøg værd.