Bryan skærer ind til benet

Kommentarer slået fra

VI ER TRE numre inde i Bryan Adams’ nye live-cd Bare Bones, da han nærmest lidt henkastet spørger publikum om de mon har fået information om aftenens koncert. “Hvis ikke”, tilføjer han, “så kan jeg fortælle, at dette er bandet“. Og peger så på sig selv, sin akustiske guitar og pianisten Gary Breit.

Det sidste års tid har Bryan Adams været ude for at genopdage sig selv. Metoden har været lige så enkel som svær. Stadionrockeren og hjerteknuseren omplantet til en unplugged miljø, som han sidst frekventerede i 1997. Tilskuerne er ellevilde og medlevende. Det forstår man faktisk godt. De er i vokal topform. Præcis som solisten.

Bare Bones viser, hvilken solid sangskriver og troværdig sanger, Bryan Adams er. Han klæder sine sange af, og de fryser ikke i nøgenheden. Undervejs klæder han også anmelderfordommene af.

Det er en beskeden, men meget givende plade. En greatest hits-samling, javist, men han når ind til hjertet. Og som han jo kan spille akustisk guitar…

BRYAN ADAMS lignede næsten den karrikerede prototype på en rockstjerne, da han kom frem først i 80’erne.

Han var forsidefotogen, læderjakken og cowboybukserne sad, som om han var født med det tøj på. Han havde et godt greb om sin løsthængende guitar og sang sange, der stod godt til både radio, MTV og ungpigehjerter.

Kritikerne efterlyste en dybere klangbund som hos Bruce Springsteen, en autencitet som hos Bob Seger og en flabethed som hos Rod Stewart, for nu at nævne de tre mest indlysende inspirationskilder. Publikum var ligeglad, så i de år fyldte Adams stadions og hitlister verden over. ”Straight From The Heart” hed hans første store hit. Som et motto, syntes mange.

Inden da havde Adams allerede etableret sig i hjemlandet Canada, hvor han voksede op som søn i en engelsk diplomat. Hans tredje album, Cuts Like A Knife, gav et mindre amerikansk gennembrud, men det var efterfølgeren, Reckless, der, samme år som Springsteen hittede med Born in The USA,gjorde Adams til et endog rigtig godt papir. Halvdelen af albummets numre blev udsendt som (hit)singler, og ‘Summer Of 69′ og balladen ‘Heaven’, som naturligvis begge er med her, demonstrerede Adams’ spændvidde – og produceren Bob Clearmountains evne til at få en popsang til at fylde hele verden i de tre-fire minutter, den varer.

En verdensturne fulgte, og mens meningsmagerne mukkede, stod kolleger som Roger Daltrey, Bonnie Raitt og Neil Diamond i kø for at synge Adams’ og makkeren Jim Vallances kompositioner.

I 1990 SAD filmkomponisten Michael Kamen med en sang, der skulle være kendingsmelodi til en ny film om Robin Hood med Kevin Costner i titelrollen. Han prøvede at få både Kate Bush og Annie Lennox til at synge den. Så kom nogen i tanke om Bryan Adams.

Han skrev ny tekst til melodien, og indsang den selv, og 27. juli 1991 indledte ‘Everything I Do I Do It For You’ den første af syv uger på toppen af den amerikanske hitliste. 29 andre lande fulgte eksemplet. Tre år senere skrev Kamen, Adams og Mutt Lange ‘All For Love’ til nyfilmatiseringen af De Tre Musketerer. Sting og Rod Stewart bistod Adams med vokalen, og pladekøberne klarede resten.

Biografsuccesen flyttede for en stund fokus for Adams, og hans albums forekom udtyndede, men mandens tæft for mundret rock kunne ikke holdes tilbage.

Sange som ‘The Only Thing That Looks Good On You Is Me’ viste, at han stadig kunne få det optimale ud af et simpelt riff, og da Adams i 2000 drog ud på endnu en global turne spillede han som gjaldt det om at dementere, at mainstreamsuccesen havde trukket stikket ud på hans indre rockmusiker. ’18 Till I Die’ hedder et af hans 90’er-album. Og sådan virkede han også, da han optrådte på Midtfynsfestivalen i 1999.

I DET NYE årtusind har han ellers mest gjort sig bag kameraet. Og vel at mærke ikke på flickr-niveauet. Hans måske lige lovligt vaseline-indsmurte billeder af berømtheder som Harry Belafonte, Kate Moss, Micky Rourke, Lindsay Lohan, Amy Winehouse og Cindy Crawford er blevet præsenteret i magasiner som Vogue og Vanity Fair.

I hans portofolio er også billeder af den danske model og Bond-birolleskuespiller Cecilie Thomsen, som Adams i en del år dannede par med.

At dømme efter hvinene på den nye cd nærer mange kvinder stadig drømmen om at efterfølge hende.

Bryan Adams: Bare Bones. Producer: Bryan Adams. Polydor/Universal.

Illustration: Ukrediteret wallpaperfoto

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top