Coldplay – en moderne klassiker?
Musikken spiller ikke rigtigt på de landsdækkende kanaler. Udsagnet kan forekomme paradoksalt i en tid, hvor DR1 og TV2 undergår hinanden med blålysende amatørkonkurrencer, hvis seertal – eller hvad det nu er – får de mest tænkende af dommerne til at hænge den sunde fornuft i garderoben.
For en sikkerheds skyld: Når jeg taler om musik, mener jeg ikke kun pop, rock og den slags kulturelt utøj. Mens tv i prime time bugner af analyser af mellemregninger i politik og angrebs- og forsvarsformationer i diverse boldspil, har vi, 56 år efter Elvis’ gennembrud, til gode at få et regelmæssigt rockmagasin, der både kan tage os ved hånden og udfordre os og som er placeret i sendeplanen, så man tager konsekvensen af, at rock vist efterhånden når ud til ikke så helt få.
I stedet gemmes musikprogrammer væk på hemmelige kanaler, der for DR’s vedkommende synes at have befriet institutionen for yderligere tankevirksomhed. Vi sender jo den slags. Hvad er så problemet? Seermålinger virker her som selvopfyldende profetier. Ingen gad jo se skidtet, siger man, når man lukker et nyt, kortlivet tiltag ned. Det kunne jo være, fordi vi skal op næste morgen.
Brokkeriet skal ikke forhindre mig i at påskønne, at DR K har sat stikket i som kanalen, hvor man kan se rock og høre om den på en måde, der ikke er fornærmende overfladisk.
Serien ’Moderne klassikere’ kørte i 2010 på DR2. Nu, hvor DR2 ikke længere er hemmelig, er de nye afsnit flyttet til nichernes nye niche, DR K. Naturligvis.
Anja Pil Overby tegner i pressematerialet programmet, men det er en samproduktion med svensk tv, som også stod for første afsnit tirsdag.
Her blev stetoskopet sat til sangen ’Viva La Vida’, skrevet af Chris Martin fra Coldplay, kammermelankolikerne, der blev sympatiske stadionrockere.
Klassikerkåringer er en vanskelig disciplin. Et værk bliver en klassiker med tiden. Derfor kan ingen allerede nu vurdere, hvad der bliver stående. Listen over de sange, man vil behandle i serien, tyder da også på, at den snarere er et resultat af, hvem man har kunnet få adgang til. Hvordan er ’Buffalo Stance’ med Neneh Cherry ellers endt på listen?
Det siger sig selv, at den slags programmer bliver til på kunstnernes præmisser. Alligevel nåede vi godt rundt om sangens bestanddele og dens tilblivelsesproces, selv om komponisten slap lovligt let uden om en plagieringssag, der blev lukket ned ved et frivilligt forlig. Og man forstod til fulde Barcelona-træneren, Josep Guardiola, som, efter at have brugt melodien som mental opvarmning, nu var blevet træt af den.
