Da capo for Dire Straits

Kommentarer slået fra

Dire straits - sultans of swing

Du kender det godt, det der med ikke at vide, hvad du skal give hvem i julegave … Måske skulle man gøre som pladebranchen. Pakke gammel musik ind i nyt karton eller hvad det nu hedder i disse downloadende tider. I hvert fald har TV2  kronede dage i disse dage, hvor der i reklameblokkene powerplay’es af pladeselskaberne, som averterer det ene genoptryk af greatest hits efter det andet.

Hukommelsen har aldrig virket kortere i branchen. Grupper, der gennem de sidste ti år har fået genudsendt deres musik gang på gang, får en tur til, som om kunderne er blinde og døve eller bare vil have mere. Eller også skal der bare råbes højt for at få penge i kassen.

Tilfældige eksempler: Creedence-boksen er ude. Igen. Efter at alle de enkelte albums har været genudsendt (med bonusnumre og hele svineriet). Anne Linnet har en boks på gaden. I min reol står adskillige adækvate opsamlinger med fruen. Elvis’ bedste albums bliver for 119. gang samlet i en boks og som om det ikke er nok, kom der i oktober endnu et bokssæt med de samme sange, som markering af Kongens tilstundende 75 års dag.

Og hver morgen brager reklamen for den “nye” Dire Straits-compilation igennem. Den udkom både i 1999 og 2007, og i 2005 udsendtes endnu et cd-sæt, som stadig kan fås. Men åbenbart ikke af alle.

I den aktuelle tv-annonce for Mark Knopfler & co. betror stemmen os, at vi alle har vores favorit med Dire Straits. Ja, og mon ikke samme alle så allerede har den stående (eller liggende på computeren). Og skulle vi have glemt det eller ikke liiiiige kan huske, hvem Dire Straits var, ja, så får vi et lille hint: “og vi kender deres hits fra radioen…” lyder det i al fortrolighed til deres åbenbart prædemente stampublikum.

Jeg spekulerer på, hvilken dansk radiostation, der menes, for Dire Straits hører ikke lige til den slags bands, musikpolitiet tillader at køre i heavy rotation. Men hvad var det nu, de sang? “Money for nothing.”

Eller måske er hele hurlumhejet bare et smukt, uegennyttigt udtryk for, at branchen viser samfundssind og rider med på genbrugsbølgen?

Billedet er en beskæring af Sultans of Swing, den “nye” Dire Straits-opsamling.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top